09/01-13
-
Pressemeddelelse
Rwanda lukker dansk virksomhed ind i varmen
I januar 2013 besøger den danske virksomhed Field Advice ApS Rwanda for at udforske landets mange investeringsmuligheder. Det gør de på baggrund af en invitation sendt fra regeringen i Rwanda.
Field Advice ApS er forhandler af miljøvenlig og komposterbar engangsemballage, og dette har særlig stor interesse for Rwanda. I indsatsten på at bevare og beskytte deres smukke land, har Rwanda for flere år siden taget føringen i at slippe af med materialer, der ikke kan komposteres. Plastic må ganske enkelt ikke føres ind i landet, og det er her, Field Advice kommer ind i billedet.
- Hovedparten af vores produkter er komposterbare, og ud over at de ikke skader miljøet, er produkterne af høj kvalitet og langt mere lækkert at spise med end ganske almindeligt konventionelt emballage. Vi oplever udelukkende positive tilbagemeldinger fra kunder og andre interessenter i Skandinavien. På denne rejse håber vi, at vi ligeledes kan overbevise stat, hospitalsvæsen og restaurationer i Rwanda om det fantastiske i vores produktsortiment, siger adm. direktør i Field Advice ApS Mark Sali Remmy.
Field Advice ApS vil være en del af en større delegation med repræsentanter fra USA, Kina, Frankrig og Danmark, der ligeledes ønsker at udforske investeringsmuligheder. Dette vil være inden for kompostposer,
byggematerialer, vending maskiner, køleanlæg, engangsemballage og meget andet. Og investeringsmuligheder skulle der være rigeligt af taget i betragtning, at Rwanda i 2011 blev udnævnt som en af de ti mest forbedrede økonomier.
- Vi har forud for denne rejse undersøgt investeringsmulighederne i Rwanda med et meget positivt udfald. Vi takker Rwandas ambassade i Sverige for den positive dialog, vi har haft med dem. De har i høj grad været behjælpelige med at fremme processerne i forhold til at skabe forskellige kontakter, og dette er vi naturligvis taknemmelige for, siger Mark.
Turen til Rwanda vil finde sted i uge tre.
Relevant information
http://www.fieldadvice.net