Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/08-13   -   Pressemeddelelse

Dansk Virksomhed bag Oxo-komposterbar Mademballageproduktion i Rwanda

Emballagevirksomheden Field Advice ApS i regi Nordic Eco Flex med Mark Remy Sali i spidsen forventer at åbne en fabrik i Rwanda i efteråret 2013. Fabrikken skal producere miljøvenlig emballage til fødevarer. Mark Remy Sali besøgte tidligere på året Rwanda sammen med en større delegation, der havde til formål at udforske landets investeringsmuligheder.

Delegationen og jeg var glædeligt overraskede over vores sidste besøg i Rwanda. Alle vi talte med, var meget imødekommende og meget begejstrede for vores produkter. Vi så ved dette besøg også selv det store behov for emballage i landet. På emballagefronten er landet uden tvivl udfordret. Vi håber på, at vores Nordic Eco Flex vil kunne bidrage positivt til mademballage sektoren, siger Mark Remy Sali.

Miljøvenlig emballage har særlig stor interesse for Rwanda. I indsatsten på at bevare og beskytte deres smukke land, har Rwanda for flere år siden taget føringen i at slippe af med materialer, der ikke kan komposteres. Plastic må ganske enkelt ikke føres ind i landet. For Field Advice og Nordic Eco Flex danner denne lovgivning i Rwanda således et godt grundlag for at starte en fabrik i landet, der udelukkende producerer komposterbar emballage.

Til at starte med laver vi i september 2013 en testproduktion af vores oxo-komposterbar emballage, som vil være den første af sin slags produceret i Rwanda. Denne nye fabrik og oxo-komposterbar teknologi tillader os at producere mademballage, som er 100 procent lavet af komposterbar plast. Interesserede skal være meget velkomne til at komme forbi vores kontor og se produktionen og hente vareprøver, så de kan se, om det er noget, de kan bruge i deres egen forretning. Vores kontaktinformationer kan fås gennem RDB.

Forud for sidste besøg og efterfølgende har vi haft et rigtig godt samarbejde med Rwanda på det politiske og administrative plan, og dette vil vi gerne takke for, siger Mark.

Relevant information

http://www.fieldadvice.net


Pressekontakt


Firma

Field Advice ApS
Huginsvej 15
4100 Ringsted, Danmark

  +45 48 41 10 83

http://www.fieldadvice.net

Modtag nyheder fra Field Advice ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire