Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/02-12   -   Pressemeddelelse

Prisnedsættelserne flader ud

Boligejerne skærer mindre af udbudspriserne end tidligere, viser undersøgelse fra FinansBureauet.

Nye beregninger fra FinansBureauet, som er foretaget på baggrund af data fra boligsiden.dk, viser at de procentuelle prisnedsættelser på udbudte boliger er fladet ud på et niveau, der ligger et pænt stykke under niveauet fra 2009.

Undersøgelsen viser, at hvor den gennemsnitlige procentvise prisnedsættelse for andelsboliger med nedsat pris var 20 procent tilbage i januar 2009, så er den tilsvarende prisnedsættelse faldet til 14 procent i dag. Også prisnedsættelserne for ejerlejligheder og villalejligheder er faldet markant, fra henholdsvis 12 og 13 procent i januar 2009 til 9 procent i dag. Rækkehuse har også oplevet en kraftig reduktion i de procentvise prisnedsættelser siden 2009, hvorimod villaer og fritidsboliger ikke har oplevet nogen reduktion.

At de gennemsnitlige prisreduktioner generelt flader ud, peger i retning af, at boligmarkedets nedadgående tilpasning er ved at nærme sig en ny fase. "Undersøgelsen indikerer, at boligejerne er ved at have nået smertegrænsen. Der skæres mindre af udbudspriserne, ligesom boliger i stor stil trækkes ud af markedet. I de tilfælde hvor en bolig absolut skal sælges, sker den sidste tilpasning af prisen i stedet i selve forhandlingsprocessen", forklarer økonom Claus Forrai fra FinansBureauet.

I startfasen af et negativt boligmarked vil man ofte opleve kraftige reduktioner i udbudspriserne. Det oplevede man eksempelvis tilbage i starten af 2009, hvor boligmarkedet var i gang med en markant korrektion. Men i det nuværende marked ser man generelt mindre procentuelle prisnedsættelser end dengang, ikke mindst hvad angår lejligheder og andelsboliger.

Boligpriserne er de fleste steder i landet reguleret så langt ned, at ejerboliger reelt set er billigere end lejeboliger. En undersøgelse, som BRFkredit for nyligt udarbejdede for FinansBureauet, viser at ejerboliger i øjeblikket generelt er ca. 10 procent billigere end tilsvarende lejeboliger. Yderligere reduktioner i udbudsprisen er derfor ikke nødvendigvis længere den rigtige medicin til at få gang i boligsalget. "Udbudspriserne er i dag generelt så lave, at de ikke længere i sig selv udgør en barriere på boligmarkedet. Barriererne på boligmarkedet i dag hedder snarere manglende finansieringsvilje hos pengeinstitutterne og fortsat politisk signalforvirring om den fremtidige boligpolitik", vurderer Claus Forrai.

Tabel: Procentvis nedsættelse i forhold til oprindelig udbudspris for boliger med prisnedslag

Måned Andelsbolig Ejerlejlighed Fritidsbolig Rækkehus Villa Villa lejlighed
jan-09 20 12 12 11 11 13
jan-10 15 11 12 9 11 11
jan-11 15 8 11 7 10 8
jan-12 14 9 12 8 11 9

Kilde: FinansBureauets beregninger på baggrund af materiale fra boligsiden.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her: www.finansbureauet.dk/magasin.php.

Relevant information

http://www.finansbureauet.dk


Pressekontakt


Firma

FinansBureauet
Skovvænget 6 B
2800 Lyngby, Danmark

  42 74 12 15
  42 74 12 15

http://www.finansbureauet.dk

Modtag nyheder fra FinansBureauet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater