02/03-10 - Pressemeddelelse

Danmark det mest lige land i OECD

Der har været en relativt høj indkomstfremgang fra 2005 til 2007, som har medført en realindkomstfremgang for alle indkomstgrupper, og Danmark er det land i OECD med de mindste indkomstforskelle.

Det fremgår af analysen "Indkomstudvikling og - fordeling i Danmark 1983-2007, som Finansministeriet offentliggør i dag. Notatet indeholder analyser af væksten i de disponible indkomster, ændringer i indkomstfordelingen samt størrelsen af lavindkomstgruppen, (en betegnelse for den del af befolkningen der har en disponibel indkomst på under halvdelen af medianindkomsten). Analysen dækker perioden indtil 2007, der som det seneste år er dækket af detaljerede registeroplysninger om befolkningens indkomster
Analysen viser derudover blandt andet at:

· Fra 2005 til 2007 udgør realindkomstfremgangen gennemsnitligt 3,1 pct. årligt (og 1,6 pct. årligt, når der ses bort fra effekter af ejendomsvurderinger og anden kapitalindkomst, herunder renteudgifter, dvs. når der ses på personlig indkomst opgjort efter skat). I perioden fra 1994-2004 var realindkomstfremgangen på 1,9 pct. årligt. (og på 1,4 pct. årligt for personlig indkomst efter skat).

· Stigningen i ejendomsvurderingerne har medført, at der opgøres en stigning i indkomstforskellene i 2007 i forhold til 2006. Indkomstforskellene er derimod faldet, når man alene ser på bidraget fra lønindkomster og overførsler. Stigningen i ejendomsvurderingerne i 2007 afspejler stigende boligpriser i 2006. Det påvirker indkomstopgørelserne fordi indkomsterne for boligejere opgøres med et tillæg på 4 pct. af ejendomsværdien.

· Indkomstforskellene har været stigende siden 1994, navnlig påvirket af stigende ejendomspriser og udviklingen i aktieindkomsterne. Stigningen i indkomstforskellene fra 2000 til 2007 har været af samme størrelsesorden som i perioden fra 1994 til 2000. I 2008 og 2009, som er påvirket af finanskrisen, vil udviklingen på ejendoms- og aktiemarkedet medføre fald i de målte indkomstforskelle.

· Ifølge de seneste oplysninger er Danmark det land i OECD, hvor der er færrest i den såkaldte lavindkomstgruppe (med indkomster der er mindre end 50 pct. af det typiske - medianen - i befolkningen). I 2007 med stærk højkonjunktur og høj beskæftigelse steg antallet i gruppen med 35.000, hvilket blandt andet afspejler bidraget fra de stigende ejendomsvurderinger. Antallet af personer med en indkomst, som ligger under den reale lavindkomstgrænse fra 2000, er faldet med 16.000 personer.
FAKTA:

International sammenligning
Ifølge den seneste internationale sammenligning fra OECD er Danmark det land i OECD, hvor indkomstforskellen (målt ved Gini-koefficienten) er mindst. Danmark er også det land, hvor den mindste andel af befolkningen er i den såkaldte lavindkomstgruppe - opgjort som personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten (indkomsten i midten af indkomstfordelingen). OECD-undersøgelsen er baseret på indkomster fra 2005.

Lavindkomstgruppens følsomhed for ejendomsvurderingerne
I 2007 udgør lavindkomstgruppen 5,7 pct. af befolkningen, svarende til ca. 300.000 personer. Det er en stigning på ca. 35.000 personer i forhold til 2006, hvilket særligt skyldes stigningen i de offentlige ejendomsvurderinger, der har bidraget til at øge medianindkomsten og derved trukket flere personer ned under lavindkomstgrænsen. Det forventes, at de faldende ejendomspriser slår igennem på de offentlige vurderinger i 2009, hvilket isoleret set vil reducere antallet af personer i lavindkomstgruppen i det år.

Stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen
Knap 1/3 af personerne i lavindkomstgruppen i 2007 er uddannelsessøgende. Der er en stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen. Omkring halvdelen af personerne i lavindkomstgruppen i et givet år er ude af gruppen året efter. De personer, der er i lavindkomstgruppen et givet år, har gennemsnitligt set en indkomstfremgang på 50 pct. fra 2006 til 2007, idet fx studerende og ledige får arbejde.

Udvikling i indkomstforskelle
Indkomstforskellen opgjort ved Gini-koefficienten er fra 2006 til 2007 steget fra 23,8 pct. til 25,0 pct., dvs. med 1,2 pct.enheder. Det bidrag til indkomstforskellen, der kommer fra afkastet af ejerboliger, er steget med 1,3 pct. Det betyder, at det alene er de stigende (reale) ejendomsvurderinger (og den deraf følgende vækst i afkastet af ejerboliger), der har ført til stigningen i Gini-koefficienten. Hvis ejendomsvurderingerne ikke var steget (i forhold til den generelle prisudvikling), ville indkomstforskellene være reduceret svagt fra 2006 til 2007.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

" De gunstige konjunkturer op til 2007 har bidraget til, at alle indkomstgrupper har fået en realindkomstfremgang. Selvom Danmark er det mest lige land, skal vi effektivt bekæmpe fattigdom. Det er for unuanceret bare at se på et enkelt tal. Vi skal sætte bredt ind. Her tænker jeg eksempelvis på boligforhold, uddannelsesniveau, beskæftigelsesmuligheder og sundhedstilstanden.

Ejendomsvurderingerne steg jo som bekendt tilbage i 2007, og det har betydet, at de opgjorte indkomstforskelle steg i 2007. Ser man derimod på udviklingen i løn- og overførselsindkomster efter skat, er indkomstforskellene ikke steget. Det er jo et faktum, at der statistisk bliver flere i lavindkomstgruppen, når der er fremgang, og beskæftigelsen, aktiekurser og boligpriser stiger, mens der bliver færre i gruppen, når der er krise i samfundet, og boligpriser og aktiekurser falder.

Analysen af lavindkomstgruppen viser, at gruppen i et overvejende omfang består af selvstændigt erhvervsdrivende og unge, herunder studerende, med svingende eller midlertidigt lave indkomster, og at der er en stor udskiftning i lavindkomstgruppen. Analyserne viser også, at antallet af personer, der kan henregnes til lavindkomstgruppen i et konkret år er meget konjunkturfølsomt, fordi. stigende ejendomsvurderinger har bidraget til en stigning i antallet af personer i lavindkomstgruppen i 2007."