Udvalget for en budgetanalyse af politiet 2009-2010 har afsluttet sit arbejde med en rapport, der nu er afleveret til regeringen.
I lyset af politiets betydelige underskud i 2008 og for at sikre ro om politiets økonomi i den resterende del af flerårsaftaleperioden (dvs. til og med 2010), besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i juni 2009 at tilføre politiet og anklagemyndigheden i alt 651 mio. kr. i 2009 og 2010.
Samtidig blev det aftalt at igangsætte en gennemgribende budgetanalyse af politiet og anklagemyndigheden. Regeringen nedsatte derfor et udvalg, der bl.a. skulle komme med anbefalinger til, hvordan politiets og anklagemyndighedens ressourceanvendelse kan effektiviseres, og hvordan der kan sikres en større gennemsigtighed og bedre styring af politiets og anklagemyndighedens økonomi fremover.
Udvalget for en budgetanalyse af politiet 2009-2010 har afsluttet sit arbejde med en rapport, der nu er afleveret til regeringen. I rapporten fremlægger udvalget en række forslag til initiativer, der vil kunne bidrage til at sikre et professionelt og veldrevet politi.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.