18/08-10
-
Pressemeddelelse
Offentliggørelse af finanslovforslaget for 2011
Regeringen offentliggør sit forslag til finanslov for 2011 tirsdag den 24. august 2010 kl. 10.00. Samtidig offentliggøres Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigten.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer finanslovforslaget for 2011 en time senere ved et pressemøde i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, på Christianshavn kl. 11.00.
Der er adgang til pressemødet mod forevisning af pressekort.
Den trykte udgave af finanslovforslaget for 2011 samt publikationerne kan - mod forevisning af gyldigt pressekort - afhentes i Finansministeriet eller i Eigtveds Pakhus fra kl. 10.00.
Finanslovforslaget for 2011 samt Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigten vil være tilgængelige på Finansministeriets hjemmeside, www.fm.dk, fra kl. 10.00.
En pressemeddelelse med information om statens nettofinansierings- og lånebehov vil blive offentliggjort mandag den 23. august 2010 kl. 20.00 på Finansministeriets hjemmeside.
Finanslovforslaget for 2011 kan i øvrigt bestilles gennem Rosendahls-Schultz Grafisk ved henvendelse på tlf. 43 22 73 00.
Relevant information
http://www.fm.dk
Firma
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K,
Danmark
33 92 40 08
29 61 07 11
http://www.fm.dk