27/06-12
-
Pressemeddelelse
Ærlig dating uden pynt og falske profiler
Tænk hvis man kunne se, hvem der er på udkig efter den store kærlighed, når man står i det lokale supermarked eller er på vej til arbejde? Et nyt dating koncept, opfundet af Birgitte Johnsen giver en mulighed for lige præcis dette.
Dating på trods af stress og morgenhårAt møde sin kommende partner i bussen forsinket og med morgenhår, eller i supermarkedet med trætte unger på armen, er lidt som i gamle dage, men et nyt dating koncept opfundet af danske Birgitte Johnsen, gør det muligt for dig, at spotte hvem der er på udkig efter en partner, lige som dig selv, uden at I behøver at skilte med det til alle og enhver.
Konceptet er simpelt, medlemmerne modtager diskrete kendetegn, som de kan bære synligt således, at andre medlemmer kan genkende dem i gadebilledet. Kendetegnet kan være et armbånd, badge, halssmykke eller andet. Hver tredje måned får alle medlemmer det næste kvartals kendetegn, så de kan spotte andre medlemmer og selv gøre sig synlige.
Undgå dating med pyntI dag er internetdating et af de hurtigst voksende fænomener og store dele af den danske singlebefolkning, har mindst én dating profil. Rigtig mange erfarne datere kender efterhånden også til problemet med falske eller "pyntede" profiler, og har oplevet at blive skuffet når de møder deres internetdate.
"Der er meget stor forskel på denne form for dating i forhold til den normale netdating. Hos os mødes man i hverdagssituationer uden på forhånd at have en forventning til hinanden. Det er ærlig dating så det batter, for man ved jo aldrig hvornår man støder ind i et andet medlem af findmignu.dk. Det kan godt være når man er lidt forsinket og har morgenhår eller står med trætte unger i det lokale supermarked," fortæller Birgitte Johnsen og fortsætter: "Hele ideen er, at skabe en dating platform, hvor man ikke kan gemme sig bag falske profiler, men ser hinanden i øjnene fra starten. Vores målgruppe er danske singler, der er klar til at se kærligheden i øjnene".
Opstart i Danmarks fire største byer og trekantsområdetFindmignu.dk er startet i dag i Danmarks 4 største byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg samt trekantsområdet*. Ud over at medlemmer selvfølgelig kan spotte hinanden i gadebilledet, arrangeres der en række hverdagsevents i disse byer således, at medlemmerne kan mødes.
*Kolding, Vejle, Middelfart
Jo flere medlemmer jo lettere bliver det at støde ind i den eneste ene, så for at sætte lidt skub i tingene, arrangerer vi en lang række sjove hverdagsevents hvor medlemmer kan møde hinanden," slutter Birgitte Johnsen.
Man kan tegner et abonnement på hjemmesiden findmignu.dk. Abonnementet inkluderer en postforsendelse med kendetegn som kan bæres diskret, så singler kan spotte hinanden, både i gadebilledet og til de planlagte hverdagsevents.
Relevant information
http://www.findmignu.dk