04/06-12
-
Pressemeddelelse
Freeway satser på deleboliger
It-firmaet Freeway har købt sig ind i boligportalen Findroommate.dk, der hjælper unge med at finde nye værelseskammerater.
Stadigt flere danskere vælger at få en værelseskammerat. Tendensen er så markant, at internetkoncernen Freeway har valgt at købe sig ind i den sociale boligportal Findroommate.dk, der hjælper lejere og boligsøgende med at finde hinanden på nettet.
Direktør og medstifter af Findroommate.dk, Kristian Matthes, ser frem til det nye samarbejde med Freeway, der står bag nogle af Danmarks største internetportaler, som Dating.dk, Arto og Trendsales.
- Partnerskabet med Freeway har helt klart styrket vores position. Freeway står bag nogle af Danmarks mest besøgte tjenester på nettet, og vi ser frem til at bruge deres erfaringer som et springbræt til at udvikle forretningen", siger Kristian Matthes, der fik ideen til Findroommate.dk, fordi han selv havde svært ved at finde en værelseskammerat.
Logisk oprustning
Også hos Freeway er forventninger store. Freeway købte sig for fire år siden ind i Lejebolig.dk og medstifter Morten Wagner forklarer, at partnerskabet med Findroommate.dk markerer et naturligt skridt i Freeways indtog på boligmarkedet.
- Findroommate.dk har på kort tid skabt flotte resultater og opbygget en sund og social boligforretning på nettet. Samtidig oplever vi stærkt stigende interesse for sociale boligsider på nettet, og derfor lå et partnerskab lige til højrebenet. Nu vil vi bygge videre på succesen, siger Morten Wagner og tilføjer, at han også ser internationalt potentiale i Freeway-koncernens nye medlem.
Kristian Matthes grundlagde Findroommate.dk med sin partner, Savo Pekic, i 2008. Lige nu kan udlejere nå ud til 12.000 potentielle værelseskammerater.
Pressekontakt:
Kristian Matthes
Tlf.: 26 80 21 35
Findroommate.dk ApS
Sct. Leonis Gade 5
8800 Viborg
Morten Wagner
Tlf.: 28 40 92 82
Freeway ApS
Sct. Leonis Gade 5
8800 Viborg
Relevant information
http://www.findroommate.dk