26/03-13
-
Pressemeddelelse
Bofæller med hang til rengøring er i høj kurs
Ordenssans og lysten til at svinge en støvsuger kan være afgørende, hvis man er på jagt efter en delelejlighed. Hygiejnen og rengøringsavnerne er nemlig det, langt de fleste vægter højest, når de skal vælge en ny roommate. Det viser en ny undersøgelser lavet blandt 1500 af brugerne på Findroommate.dk.
Nyvaskede gulve, skinnende rene armaturer og sirligt foldet vasketøj er måske ikke lige det, de fleste forbinder med unge, der deler en lejlighed. Men selvom de fleste unge sætter pris på fest og farver nu og da er evnen og viljen til at rydde op efter sig selv altafgørende, hvis man er på jagt efter en delelejlighed.
Ifølge Findroommate.dk, der har spurgt 1500 af deres brugere om, hvad der betyder mest, når der skal findes en ny bofælle, så svarer ikke mindre end 64 procent nemlig, at hygiejnen er det absolut vigtigste.
Kan man finde ud af at svinge støvekosten og har man styr på, hvordan vaskemaskinen fungerer, er der til gengæld gode chancer for at finde en bofælle. Kravene til køn, alder og personlige forhold er nemlig til at overse.
Kun hver femte vægter de personlige relationer over rengøringsegenskaber og mindre end hver tiende vægter køn eller alder højest.
Martin Andersen søgte selv en bofælle for tre måneder siden og også han vægtede hygiejnen højt.
- For mig var det ekstremt vigtigt, at min nye roommate kan finde ud af at rydde op efter sig selv og er med på at deltage i rengøringen. Faktisk har vi lavet et detaljeret skema, der viser hvilke dage vi hver især har rengøring, fortæller Martin Andersen.
Og det er ikke kun oprydningen, der skal være styr på. Også den personlige hygiejne betyder noget.
- Det er klart, at det også er vigtigt. Den personlig hygiejne skal passes, fastslår Martin Andersen.
For yderligere oplysninger om undersøgelsen eller kontaktoplysninger til en af brugerne på Findroommate.dk kontakt Kristian Matthes på telefonnummer 26802135
Relevant information
http://www.findroommate.dk