28/03-11
-
Pressemeddelelse
Fitness World-App - Nu til Android
I takt med, at flere og flere danskere får smartphones, stiger virksomheders mulighed for at yde en bedre service til deres kunder. Det har den landsdækkende fitness-kæde Fitness World valgt at gøre brug af.
I november lancerede Fitness World en app til iPhone, der blandt andet giver fitness-kædens medlemmer mulighed for at booke holdtræning nemt og hurtigt på mobilen. Og nu er den populære applikation så klar til Android.
"Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde vores medlemmer muligheden for at booke hold på farten både via iPhone og Android. Vi har fået rigtig god feedback på vores iPhone-app, som kom i november, og lige siden har efterspørgslen på en app til Android været overvældende," udtaler online marketing projektleder i Fitness World, Søren Mejer Hansen.
Book på få sekunderAndroid-brugere kan se frem til at have et let og overskueligt bookingsystem i lommen, som sparer tid. "Man får en rigtig lækker og brugervenlig app, som bl.a. husker ens favorithold, så man kan booke sin træning med bare tre tryk på mobilen. Derudover kan man vælge at lade app'en dele ens booking på Facebook, så vennerne kan se, hvor og hvornår de kan møde dig til en omgang 'BikeFit' eller 'Yoga'," siger Søren Mejer Hansen.
Brugervenlighed og design er afgørendeBureauet der har udviklet app'en, er Shape ApS, og Søren Mejer Hansen vurderer, at succesen og den store tilfredshed med app'en i høj grad skyldes, at funktionalitet, brugervenlighed og design er helt i top.
"Vi ønskede en app med høj brugervenlighed og funktionalitet svøbt i et lækkert grafisk design, og alt det leverede Shape!," fortæller Søren Mejer Hansen.
Indtil videre har over 30.000 iPhone-brugere downloadet den gratis Fitness World-app, som løbende bliver videreudviklet bl.a. ud fra den feedback, der kommer fra medlemmerne.
"Nu bliver det spændende at se, om der er lige så mange der downloader Android app´en, og vi glæder os til at høre, hvad netop Android-brugerne synes. På vores Facebook-side vil vi løbende følge den feedback der kommer, så vi kan videreudvikle app´en, så den bliver endnu bedre," afslutter Søren Mejer Hansen.
Fitness Worlds Android-applikation er nu tilgængelig i Android Market og klar til at blive hentet.
Relevant information
http://www.fitnessworld.dk