Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-09   -   Pressemeddelelse

Ny type video giver nyt liv til hjemmesiden

Video på websitet behøver ikke længere blive afviklet i en boks. Flaysias teknologi gør videoen bevægelig, så rigtige, levende mennesker vandrer rundt på sitet og byder velkommen, demonstrerer produkter og skaber opmærksomhed, der fastholder de besøgende. – Og videoerne belaster hverken loadtid, søgbarhed eller design.

De første få sekunder er afgørende for, hvor længe og hvor udbytterigt et besøg på en hjemmeside bliver. Og når en Flaysia-video med eksempelvis virksomhedens direktør kommer gående hen over siden, fastholdes opmærksomheden, og besøget bliver markant mere forlænget, end det normalt ville være.

”Det handler om en af de gamle købmandsdyder – nærværet. Som kunde vil man gerne opleve, at man er unik, og at virksomheden har tid og lyst til at snakke med é;n. Når du personligt byder velkommen, har du helt fra start markeret, at du er interesseret i kunden. Og kunden kan ud fra blandt andet stemme og kropssprog se, om det er en person, man kan have tillid til og har lyst til at gøre forretninger med,” forklarer Erik Høirup, der er partner i Flaysia ApS.

Belaster ikke websitet

De bevægelige Flaysia-videoer er typisk korte. Du viser dig indledningsvis og gelejder de besøgende videre på sitet – indtil de er der, hvor du ønsker dem. Alt efter hvor på sitet kunden er, kan man have forskellige sekvenser, der går i gang med at præsentere et produkt, svare på spørgsmål eller andet, som letter søgningen på hjemmesiden.

”For at vi kan garantere en god afvikling, har vi en dedikeret server til videoerne, så hjemmesiden ikke belastes. Det eneste, der lægges ind, er et lille script til at etablere kommunikationen, og derefter virker Flaysia som et ekstra, usynligt lag uden om hjemmesiden. – Og hjemmesidens loadtid prioriteres, så dé;n loades før videoen,” pointerer Erik Høirup.

Video-afviklingen belaster altså ikke sitet – heller ikke designmæssigt. Man slipper for den stationære videoboks og behøver ikke at ændre på designet for at tilføre sitet nyt liv med de bevægelige videoer.

Fordele fra både flash og html

Flaysias teknologi er direkte påtænkt html-sider, og softwaren er utrolig let at implementere på siden. Samtidig bevarer man de søgemaskineoptimerende egenskaber, html har. På den måde får man fordelene fra flash uden at skulle gå på kompromis over for søgemaskinerne. I forhold til almindelig video er det desuden både hurtigere og billigere at få lavet en Flaysia-sekvens. Optagelserne foregår i et studie, der er indrettet til formålet, så tiden kan bruges på det vigtigste, nemlig at få sagt det rigtige på den rigtige måde.

”Vi afsætter normalt en god time til selve video-optagelsen. Inden da går der lidt tid med at forberede manuskriptet, hvor vi, eller forhandleren, hjælper med at skære ind til benet rent kommunikationsmæssigt, så det særlige ved virksomheden kommer helt frem på skærmen,” siger Erik Høirup. Han tilføjer, at hvis man ikke selv har lyst til at stå foran kameraet, hjælper forhandleren normalt kunden med at finde en skuespiller, der er velegnet til at repræsentere virksomheden. Alternativt kan Flaysia hjælpe med dette.

Da Flaysias forhandlere er både er reklame, web, medie og i nogle tilfælde kommunikations bureauer, vil der være forskel på de enkelte ydelser de leverer. Derfor kan Flaysia i mange tilfælde være behjælpelige med at finde, skuespillere, tekstforfattere etc.



Relevant information

http://www.flaysia.dk


Pressekontakt


Firma

Flaysia ApS
Havnegade 29
5000 Odense C, Danmark

  63 11 10 01
  63 11 10 01

http://www.flaysia.dk

Modtag nyheder fra Flaysia ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater