Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/06-10   -   Pressemeddelelse

Gør-det-selv-kvinder gider ikke slæbe

Farvekæden Flügger er vant til at have med mænd at gøre. Maling, træbeskyttelse og spartel er produkter, som tiltrækker et mandligt publikum. Men siden lanceringen af Flügger farver E-butik er virksomheden blevet oversvømmet af kvindelige kunder.

Kvinder fra alle egne af Danmark

"Det er interessant at se på de indkomne ordrer. Vi modtager ordrer fra alle egne af Danmark og to ud af tre kommer fra kvindelige kunder, " fortæller Kasper Søvsø fra Flügger.

Kvinder tager ikke slæbet

En 10 liters spand er ret tung. Flügger tilbyder som noget nyt, at du kan vælge mellem at hente varerne i din lokale Flügger farver eller få det hele leveret lige til døren overalt i Danmark. Det gælder både maling, tapet og tilbehør til rengøring og afdækning.

"Det er indlysende, at det er populært hos kvinderne. Jeg forstår da godt, at de hellere vil bruge kræfterne på selve indretningen end på at slæbe", fortæller Kasper Søvsø, som er daglig leder af netbutikken hos Flügger.

Tre poser maling ind gennem brevsprækken

Caffe latte, balsamico og frisk mynte. Kær farve har mange navne og hos Flügger farver kæden tilbyder man 1100 forskellige farver, som du kan bestille på internettet. Vælger du tre favorit farver, kan du få dem tilsendt med posten som farveprøver. Og det er især kvinderne blevet vilde med.

På www.flugger.dk kan du bestille farveprøver med tre poser maling, en lille pensel samt tre miniature malebakker. Det hele leveres i en flad æske som passer ind gennem brevsprækken. Det er første gang i Danmark, at internettet giver denne mulighed.

Tapet på prøve

De fleste kender Flügger som en farvehandel. De færreste er klar over, at virksomheden gennem flere årtier har fremstillet og solgt moderne designtapeter. Du kan vælge mellem flere hundrede designs på www.flugger.dk . Og der er ingen grund til at nøjes med et skærmbillede, når du træffer din beslutning. Du kan nemlig bestille tapetprøver på internettet, som sendes til dig med posten i A4 format.

Nøglen til salget hedder kvinder

Blot tre måneder efter lancering sælger Flügger farver E-butik i snit 150 farveprøver og 200 tapetprøver om ugen. Og to tredjedele af salget er til kvinder.

"Det er på tide, at Flügger får succes blandt kvinderne. Vores farve- og tapetprøver er måske de mest banebrydende redskaber til planlægning hjemmets indretning. Og her er det jo ofte kvinderne, som har det afgørende ord", vurderer Kasper Søvsø.

Relevant information

http://www.flugger.dk/


Pressekontakt


Firma

Flügger A/S
Islevdalvej 151
2610 Rødovre, Danmark

  44 54 15 01
  40 64 75 70

http://www.flugger.dk/

Modtag nyheder fra Flügger A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire