Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-10   -   Pressemeddelelse

Flügger vinder grøn livsstilspris i Kina

Et dommerpanel bestående af blandt andet Shanghai Expo China Pavilion og Shanghai Consumer Rights Protection Board har kåret Flügger som den eneste virksomhed inden for kategorien maling. Prisen gives til: "Virksomheder som bliver førende indenfor miljø og modetrends i 2011".
Den tyske virksomhed Marburg blev kåret i kategorien tapet, Kohler i kategorien bad, Marco Polo indenfor fliser, og Boloni blev valgt som den bedste leverandør af køkkener.

Initiativet til prisuddelingen kommer fra den kinesiske varehuskæde Red Star, som omsatte for 200 milliarder kroner i 2008. Red Star, som tæller 60 varehuse i 36 kinesiske byer, har fået succes hos de kinesiske forbrugere ved at specialisere sig i boligindretning og interiør. I samarbejde med det kinesiske bolig- og livsstilsmagasin "˜I Home' har Red Star sammensat dommerpanelet, som også tæller repræsentanter fra det danske konsulat og Danish Design Association.

Kinesiske forbrugere: 2011 bliver grønt
Dommerpanelets beslutning er blandt andet baseret på markedsundersøgelser foretaget af "˜Red Star'. En af undersøgelsens konklusioner var, at kinesiske forbrugere i 2011 vil have miljøvenlige produkter, og det grønne tema gik igen hos alle de kårede virksomheder.

"Flügger har 3 unikke sales points i Kina. Vores mest solgte produkter er mærket med EU's miljøblomst. Samtidig anser kineserne Danmark for at være miljøforegangsland. Og Flügger er kendt for at være blandt de allerførste til at udvikle vandbaseret bygningsmaling. På disse tre punkter kan vores konkurrenter ikke matche os," fortæller Henrik Gert Larsen, General Manager for Flügger i Kina.

Holdbar, miljøvenlig Flügger maling til kineserne
For hver kvadratmeter forbrugeren maler, sætter EU grænser for, hvor meget forurening, der er udledt. Det gælder lige fra råvareleverandøren og frem til den færdige spand Flügger maling. Selv malingens holdbarhed på kundens væg er med i regnestykket, når EU blomsten tildeles. Jo sjældnere man maler, des mindre forurener man nemlig. Og nu har kineserne også fået smag for Flügger maling, som holder længere.

For yderligere oplysninger:
Administrerende direktør i Flügger, Søren P. Olesen: +45 40 64 75 57
Kommunikationschef i Flügger, Louise Sand: +45 40 64 75 77

Relevant information

http://www.flugger.dk/


Pressekontakt


Firma

Flügger A/S
Islevdalvej 151
2610 Rødovre, Danmark

  44 54 15 01
  40 64 75 70

http://www.flugger.dk/

Modtag nyheder fra Flügger A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire