Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/02-13   -   Pressemeddelelse

Pink Valentine

I disse tider, hvor vi er modige som aldrig før, når det gælder brugen af farver og tapeter i vores hjem, er vi nået til pink. Pink, denne ubestemmelige farve, der for mange giver skræmmende associationer til 80ernes larmende make-up og skulderpudemisbrug. Men ak, alt får jo en revival, således også pink, og hurra for det! Med Valentines dag, hvor vi hylder kærligheden, lige om hjørnet, sætter vi fokus på den nye trendfarve - som i øvrigt står for ubetinget kærlighed, og første gang blev beskrevet i det 17. århundrede.

Ud af glemslen, ind i spotlightet
Hvem husker ikke "Pink Ladies", broderet i sort på syntetiske jakker i candyfloss-pink? Så galt behøver det heldigvis ikke gå med Pink Shades fra Flügger, som er relevante netop nu. Kast dig ud i en stribe her, en væg dér eller bare et lille strejf og få denne livgivende farve ind i dit hjem. Vi kan lige så godt vænne os til det, alle nuancer af pink bliver markante i interiøret de kommende sæsoner.

Fra New York til Paris
Vi forestiller os pink detaljer, der overrasker og skaber kontrast til mere sikre farver, som den hypermoderne grå. A la New Yorker-loft, hvor enkelheden brydes af en pudsig detalje, som fastholder opmærksomheden. De blidere nuancer leder tankerne hen på parisiske lejligheder med udsigt til Montmartre og historiens vingesus.

Spring ind i foråret
Flüggers farvekort indeholder en symfoni over temaet pink, fra sarte rosa toner med en bund af koral til nærmest shocking-pink med udgangspunkt i lilla. Flüggers farvearkitekt har udvalgt et par pink skalaer fra vores store udvalg som inspiration. Så væk din indre Pink Lady, dyb penslen og spring ind i foråret med din yndlingsnuance af hjertets farve.

Pink Shades kan ses og købes i Flügger farver forretningerne og på flugger.dk
Happy Valentines


Relevant information

http://www.flugger.dk/


Pressekontakt


Firma

Flügger A/S
Islevdalvej 151
2610 Rødovre, Danmark

  44 54 15 01
  40 64 75 70

http://www.flugger.dk/

Modtag nyheder fra Flügger A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire