23/11-12
-
Pressemeddelelse
Nystartet dansk website lagt ned af tusindvis af hits på få timer
Flere tusind besøgende på ganske få timer gjorde tirsdag, at det helt nye danske TV-website flimmeren.dk blev lagt ned, og i flere timer ikke kunne tilgås. Flimmeren.dk er en samling af links til alle de TV programmer og udsendelser, der ligger gratis til rådighed på danske og udenlandske hjemmesider, og noget tyder på at siden har ramt et stort behov hos danskerne, for alene mandag og tirsdag fik den helt nystartede side næsten 5000 hits fra nysgerrige brugere.
"Vi blev virkelig overvældet over trafikken og må blankt erkende, at vi ikke var ordentligt forberedt på så voldsom efterspørgsel efter at bruge vores tjeneste", siger Peter Berg, der er iværksætteren bag sitet. Han supplerer: "Vi fik en række indslag og artikler på blogs og i de store dagblade, som nok har været medvirkende til at skabe den store interesse."
Grundet episoden er flimmeren.dk nu blevet opgraderet til en anden serviceaftale hos leverandøren, så brugerne fremover kan regne med at siden er oppe 24 timer i døgnet. "Jeg vil gerne beklage overfor de brugere, der ikke kunne få adgang til sitet i tirsdags, og opfordre til at prøve igen snarest. Så skal det nok virke," slutter Peter Berg.
Relevant information
http://www.flimmeren.dk
Firma
Flimmeren.dk
Blegdamsvej 42, 1 th.
2200 københavn n,
Danmark
30381078
30381078
http://flimmeren.dk