Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/02-14   -   Pressemeddelelse

Ny sæson af Netflix-serien Orange Is the New Black kommer til juni

Netflix har netop offentliggjort, at den længeventede sæson 2 af serien Orange Is the New Black får premiere på streamingtjenesten den 6. juni 2014. Alle 13 afsnit i den nye sæson vil være tilgængelig fra denne dato og kan kun ses på Netflix.

Serien Orange Is the New Black er baseret på Piper Kermans biografi af samme navn. Piper Kerman blev i 1998 sigtet for hvidvaskning af penge og smugling af narkotika. Hun erkendte sig skyldig og afsonede 15 måneder i et amerikansk kvinde-fængsel. Alle skuespillerne fra første sæson vender tilbage til deres roller i den nye sæson, bortset fra Laura Prepon, der af uoplyste grunde har valgt at forlade serien. Om dette er hendes eget valg eller om produceren Jenji Kohan har skrevet hende ud af serien, vides ikke. Laura Prepon vender dog tilbage for et par enkle afsnit for at færdiggøre historien omkring hendes karakter, skriver The Hollywood Reporter. I serien spiller Laura Prepon den fængslede Alex Vause.

Allerede inden første sæson havde haft premiere, annoncerede Netflix at man ville lave endnu en sæson af serien. Streamingtjenesten følte sig sikre om, at serien nok skulle blive en succes og man må sige, at folkene hos Netflix havde ret. Orange Is the New Black er nemlig blevet lidt af en succeshistorie for Netflix. Serien har oplevet rigtig stor succes hos Netflix-medlemmerne, især i hjemlandet i USA hvor serien har opnået samme popularitet som den politiske dramaserie House of Cards. Ligeledes har anmelderne har udtrykt stor begejstring for serien.

Pressekontakt

Kasper Hemmingsen
  +45 21 25 58 10

Firma

Flixfilm
Gråstenvej 13
8382 Hinnerup, Danmark

  21 25 58 10

http://www.flixfilm.dk

Modtag nyheder fra Flixfilm på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater