Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/04-10   -   Pressemeddelelse

Positive planteoplevelser i Plantorama

Nyt samarbejde mellem den danske havecenterkæde Plantorama og Bøg Madsen skal give forbrugerne bedre oplevelser med planter i form af færdige løsninger og alt samlet på ét sted

Udplantningssæsonen står for døren, planter og blomster står klar i butikkerne, og forbrugerne venter utålmodigt på, at nattefrosten slipper sit tag. Og i år er der ekstra gode muligheder for at komme flyvende fra start. I løbet af den kommende tid vil danske forbrugere landet over nemlig kunne klare alle planteindkøb på én gang i en af Plantoramas syv butikker.

- Forbrugerne i dag har en helt klar idé om, hvad de vil have, men har mindre tid til at shoppe rundt og finde de enkelte elementer. Det skal være nemt og ligetil samtidig med, at det skal inspirere, uddanne og give forbrugeren mulighed for at sætte sit personlige aftryk,

udtaler Morten Kappel, der er indkøbschef for hele kæden, og fortsætter,

- ved at tilbyde færdige planteløsninger med tilhørende pasningsanvisninger, opskrifter og forslag til anvendelsesmuligheder, har vi gjort hele forarbejdet og dermed også minimeret risikoen for at træde ved siden af, netop fordi vi hele tiden arbejder ud fra det overordnede mål, at det skal være en succesoplevelse for forbrugeren.

Merværdi for forbrugeren
Merværdi for forbrugerne og større synergi i værdikæden er altså de strategiske overvejelser, der ligger til grund for samarbejdet, som er et resultat af den testudstilling, der løb af stablen i butikken i Odense i løbet af efteråret 2009.

- Vi opfatter efteråret som en form for prøveballon. Hvor Bøg Madsen har sin styrke i sin forankring i produktionsleddet, dialogen med gartnerne og hele planlægningsfasen, er vi stærke på den udførende del. Man kan sige, at mens planterne er basisydelsen, sørger vi for selve iscenesættelsen og oplevelsen af dem,

siger Morten Kappel.

HOUSE OF FLORA®
De salgsklare koncepter, som er udviklet af Bøg Madsen, brandes under navnet HOUSE OF FLORA® og dækker over fem forskellige temaer, der alle relaterer til en bestemt brugssituation. De forskellige temaer vil blive præsenteret i Plantoramas butikker som en form for shop-in-shop event, hvor omdrejningspunktet er sæson og de dertilhørende produkter.

For yderligere oplysninger kontakt:
Brede Bjerke, commercial manager, Bøg Madsen a/s, tlf. 63 17 07 17, e-mail: bb@bogmadsen.dk, eller klik ind på www.houseofflora.eu.

Fakta:
Bøg Madsens HOUSE OF FLORA® koncept dækker over følgende temaer: Det p.t. sæsonaktuelle WELCOME™ koncept med fokus på boligens indgangsparti og velkomsthilsen ud ad til, KITCHEN ALIVE®, GREEN WELLNESS®, GREEN PLEASURE™, samt FLOWER MOMENTS®, alle med hver sin appel i forhold til målgruppe og brugssituation.

Fakta:
Bøg Madsen a/s, med hovedsæde i Odense, er i dag den største privatejede eksportør af potteplanter i Danmark med en betragtelig andel af den samlede danske eksport.
Virksomheden beskæftiger 150 medarbejdere.

Relevant information

http://www.floradania.dk


Pressekontakt


Firma

Floradania Marketing A/S
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV, Danmark

  65 92 62 66
  20 96 08 43

http://www.floradania.dk

Modtag nyheder fra Floradania Marketing A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater