22/06-10
-
Pressemeddelelse
Perfekte planter til din travle teenager
Teenagere lever livet i overhalingsbanen. De har travlt med finde sig selv samtidig med, at omgivelserne stiller en masse krav til dem. Giv din teenager den plante, der passer til deres univers, og hjælp ham eller hende med at finde ro, uden at det kræver noget ekstra
Retroforbrug og tryghed blandt teenagere
- Inden for de senere år har vi oplevet en form for nostalgisk forbrug eller retroforbrug blandt unge - man finder tryghed i ting, som har været forbrugt en gang og som derfor også rummer en anderledes historie,
fortæller Erik Sloth, der forsker i forbrug og samfund på Handelshøjskolen Århus Universitet.
- Det kan være genbrugstøj eller en gammel ølkasse af træ, som pludselig får en renæssance på ungdomsværelset, men det kan for den sags skyld også være en speciel plante som "Svigermors skarpe tunge", hortensia eller kaktus, som man husker fra sine fra besøg hos bedsteforældrene,
Feminine og maskuline planter
Pigerne vil altid pynte deres værelse og have mest fokus på blomster, mens drengene er til mere maskuline planter såsom kaktus. Heldigvis findes der et væld af planter, der kræver et minimum af pasning, for det er hårdt arbejde at være 16 år.
- Stress er nu også et stigende problem blandt de yngre aldersgrupper. De er midt i en identitetsdannelse, hvor de blandt andet gennem deres forbrug finder hjælp til at skabe små "øer" i deres liv, hvor de kan slappe af,
fortsætter Erik Sloth, der mener, at stress symptomer blandt teenagere bl.a. skyldes, at de lever i en centrifuge, hvor de hele tiden skal reflektere over hvem de er, hvad de vil, og hvilke valg de skal foretage.
- Der stilles krav fra skolen samtidig med, at man skal følge med i, hvad vennerne laver - og det gælder både på facebook, mobilen og i det virkelige liv. De vil ikke gå glip af noget, og det stresser naturligvis i det lange løb.
Giv din teenager en plante
Så glæd din teenager og giv en plante, som ikke kræver nogen ekstra indsats, men kun giver af ham eller hende en god oplevelse.
Eksempler på ikke pasningskrævende planter:
Sansevieria
Hoya
Euphorbia lactea
Kaktus
Sukkulenter
Eksempler på retroplanter:
Begonia
Rosa
Pelargonier
Orkidéer
Hortensia
Relevant information
http://www.floradania.dk