Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-10   -   Pressemeddelelse

Julestjerner på krisecentre

Flere hundrede julestjerner er i øjeblikket en del af julepynten på krisecentret for kvinder i København. Det er en julehilsen fra Annette Heick og de danske julestjernegartnere.

Der er hundredvis af julestjerner. De lyser op overalt i opholdsstuer, på værelser og på gange, fortæller socialrådgiver Helene Bloch. De mange planter er en julehilsen fra de danske julestjernegartnere til de mange kvinder og deres børn, der opholder sig på krisecentret i København.

"For beboerne på et krisecenter betyder det meget, at andre tænker på dem. Der er tale om kvinder, som befinder sig i en svær situation. For dem er ønsket om en god jul afhængig af hjælp fra andre, så glæden var til at få øje på, da de mange planter dukkede op her i København. De fleste har jo et særligt forhold til julestjerner, uanset hvor i verden, man er vokset op," siger Helene Bloch.

Det er også en verdensomspændende mærkedag, der har bragt julestjernerne til krisecentret for kvinder i København og til tilsvarende centre i Odense og Århus.

En hilsen fra 'Årets Julestjerne'
Den 12. december fejrer man "Julestjernernes Dag" verden over. Det sker for fjerde gang i Danmark under temaet 'Gør en anden stjerneglad', og den opgave har gartnerne i år lagt i hænderne på tv-vært og brevkasseredaktør Annette Heick. Foruden titlen 'Årets Julestjerne' er Annette Heick blevet udstyret med flere tusinde julestjerner, som hun kan forære til andre, der fortjener en særlig opmuntring i juledagene.

"I min rolle som brevkasseredaktør og familierådgiver møder jeg mange fortvivlede kvinder, som har svært ved at finde glæden og for hvem, julen kan være en ekstra udfordring," fortæller Annette Heick. "Derfor er jeg ikke i tvivl om, at min julestjerne-hilsen skal gå til kvinder, der har det rigtig svært. Jeg håber, at min og gartnernes hilsen kan gøre en lille forskel."
"Og så er det samtidig en julehilsen og en tak til alle dem, der virkelig gør en forskel - alle de medarbejdere og de frivillige, der yder en enorm indsats i det daglige på krisecentrene," slutter 'Årets Julestjerne, Annette Heick.


Fakta om Julestjernernes Dag:

· Julestjernernes Dag fejres 12. december i 16 europæiske lande og i USA, hvor man i årtier har fejret 'Poinsettia Day' til ære for Joel Poinsett - USA's ambassadør i Mexico og passioneret planteelsker - der i 1836 indførte planten til USA fra Mexico. Her voksede den vildt i skovene som buske, der kunne blive op til fire meter høje.

· Julestjerneklubben, en forening af julestjerneproducenter, sponsorerer planterne til uddeling på de tre krisecentre.
· Denne pressemeddelelse er udsendt af Floradania, der er en non-profit organisation finansieret af danske gartnere med det formål at udbrede viden om potteplanter.
· Se også www.julestjerner.info og www.floradania.dk

Relevant information

http://www.floradania.dk


Pressekontakt


Firma

Floradania Marketing A/S
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV, Danmark

  65 92 62 66
  20 96 08 43

http://www.floradania.dk

Modtag nyheder fra Floradania Marketing A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater