Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/01-11   -   Pressemeddelelse

Transportministeren: Fuld drøn på danske planter

Transportminister Hans Christian Schmidt overrakte tirsdag plantebranchens svar på Golden Globe, Floradania Innovation Award, på verdens største plantemesse, IPM, i Tyskland

Prisuddelingen foregik ved et eksklusivt VIP-arrangement med deltagelse af den internationale presse, gartnere og indkøbere, og med eventen lød samtidig startskuddet til en travl og givende messeuge i den tyske kulturstad ved Ruhr-floden.

Messen tiltrækker folk fra hele den professionelle planteverden og er en glimrende lejlighed for de danske gartnere til at manifestere deres position som Europamester i plantenyheder.

Kongelig Campanula
Vinderen i kategorien "Blomstrende stueplanter" blev en hvid udgave af den populære lyseblå Campanula, Kronprinsessens Klokkeblomst ®, opkaldt efter Kronprinsesse Mary og udviklet af Gartneriet PKM i Odense.

Den feminine vinder, der har allerede flere internationale plantepriser på bagen, kan nu også føje, -

- ualmindeligt yndig, lang holdbarhed og hvidere end nyfalden sne,

til sit CV.

Anderledes Aloe
I kategorien "Grønne planter" løb Aloe somaliensis fra det odenseanske gartneri, Munk anno 09, af med sejren, -

- en anderledes, sjov ide, som oven i købet er smuk i farven og nem at passe,

lød dommen, så der er noget at se frem til for vor tids travle forbruger.

Hibiscus i haven
Vinderen af kategorien "Udplantningsplanter" blev Gartneriet Graff Kristensen fra Sabro ved Århus med en flot, dobbeltblomstrende Hibiscus eller hawaiiblomst i en varm orange farve. Valget faldt bl.a. på den, -

- fordi den blomstrer utroligt længe og vil være et nyt, festligt indslag blandt havens planter.

Den smukke, eksotiske vinder kaldes La Luna.

Dyrk-selv-roser
Den sidste kategori, "Koncepter", blev vundet af Gartneriet Rosa, ligeledes fra Sabro, for det nyskabende og gennemtænkte dyrk-selv-roser, "Cut in Pot TM"-koncept. Nu kan forbrugeren dyrke sine egne snitroser og klippe sine egne buketter.

En dommers spontane reaktion var da også, -

- den må jeg bare eje.

En glad og festlig aften, hvor de danske gartnere med transportministerens billigelse gav alle andre baghjul.

Fakta:
Floradania Innovation Award belønner de danske gartneres innovationslyst og uddeles en gang om året inden for fire kategorier:
- Blomstrende stueplanter
- Grønne planter
- Udplantningsplanter
- Koncepter


Relevant information

http://www.floradania.dk


Pressekontakt


Firma

Floradania Marketing A/S
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV, Danmark

  65 92 62 66
  20 96 08 43

http://www.floradania.dk

Modtag nyheder fra Floradania Marketing A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater