Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/02-12   -   Pressemeddelelse

Plantemarkedets øst- og vesthold

Mens 83,3 % af østdanskere forkæler sig selv med planter i boligen, er vestdanskerne mere tilbøjelige til at forære planter væk som gave. Ny undersøgelse viser geografiske forskelle i danskernes planteforbrug

Ifølge undersøgelsen foretaget af Wilke Markedsanalyse kan man overordnet inddele det danske plantemarked i et "østhold" og "vesthold" som i tv-programmet "Hammerslag" på DR1, når det handler om planter til eget brug i forhold til gaveidé.

Undersøgelsen afslører nemlig, at hele 83,3 % af østdanskerne køber planter til sig selv mod 66,7 % i hhv. Århus og Odense. Samtidig er østdanskerne også det udsnit, der køber flest planter ad gangen.

Jyder giver grønne gaver
Handler det derimod om planter som gaveartikel, er danskerne vestpå mere tilbøjelige til at vælge en grøn løsning. Undersøgelsen viser, at 25 % af vestdanskerne bruger planter som gave mod 8,3 % af københavnerne og 16,7 % af fynboerne.

Landsdel og personlighed
Peter Ingemann, der er vært i "Hammerslag", og følgelig besøger en masse boliger rundt om i landet, udelukker ikke, at andre faktorer end geografien spiller ind på planteforbruget.

- Set på landsplan oplever vi både boliger med mange planter og boliger med en meget minimalistisk indretning. For mig at se det handler det også om den type og personlighed, som bor i den pågældende bolig, siger Peter Ingemann og fortsætter,

- Men mine betragtninger går nødvendigvis heller ikke imod resultaterne i undersøgelsen, for jeg kan jo ikke vide, om de planter, jeg ser rundt omkring, er gaver eller egne køb.

Øst, vest - hjemme bedst
Spørger man planterne selv om, hvor de helst vil være, trives mange planter rigtig godt i vinduer eller vinduespartier, der vender mod enten øst eller vest, fordi de her vil få direkte sol på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen.

Men det er en helt anden historie.

Peter Ingemann: Foto: Bjarne Pedersen, DR

Fakta:
Undersøgelsen er indsamlet som personlige exit-interviews efter et køb af planter med deltagelse af i alt 99 personer og er gennemført ved 10 lokationer i Danmark i hhv. København, Århus og Odense. De geografiske data baserer sig på et relativt lille antal respondenter.

Kilde: Wilke Markedsanalyse

Læs mere på www.floradania.dk under Branchenyt / Markedsinformation / Danmark


Relevant information

http://www.floradania.dk


Pressekontakt


Firma

Floradania Marketing A/S
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV, Danmark

  65 92 62 66
  20 96 08 43

http://www.floradania.dk

Modtag nyheder fra Floradania Marketing A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater