Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/04-12   -   Pressemeddelelse

Favoritter der hitter hos mor

Er der én, du altid kan regne med, er det din mor. Overrask hende med skønne plantegaver på morsdag eller når som helst, for der er altid en god anledning til at forkæle sin mor

Plantegaver er populære, fordi de holder længere og kan anvendes både ude og inde, og planteriget er et sandt overflødighedshorn, når det gælder om at finde en personlig og smuk gave, som du kan glæde din mor med.

Roser til mor
Tilhører hun den romantiske type er roser en oplagt hilsen. Udstyr familiens yngste med en kurvfuld duftende roser til mor, og der er ikke et øje tørt. Roserne kan først nydes indenfor og efterfølgende plantes ud i krukker og bede.

Hjerteformet hilsen
Er modtageren til en moderne og enkel indretningsstil kan man næppe forestille sig en mere sigende hilsen end en skulpturel plante som fx orkidéen formet som et hjerte. Orkidéer fås i et væld af farver og størrelser og er et sikkert hit hos mor.

Populær plante
En plante, som er skulpturel og romantisk på en og samme tid er hortensia, som er blevet utrolig populær de senere år. Det skyldes først og fremmest, at hortensia kan bruges på mange måder både ude og inde - som en flot og frodig velkomsthilsen ved indgangsdøren eller udplantet i havens bede, hvor den med tiden udvikler sig til en lav busk.

En håndfuld kærlighed
Du kan næsten ikke undgå at ramme en af mors favoritfarver, hvis du vælger Dahlia, der med deres varme og strålende farver hører til nogle af de gladeste sommerblomster. Dahlia blomstrer til langt ind i efteråret og kan sammensættes, så de matcher krukker og puderne til havemøblerne. Dahlia er ligeledes søde at plukke af til enkeltvaser, så de også kan nydes indenfor.

Sprælsk og temperamentsfuld
Hjertets veje er uransagelige, siger man, og ingen planter udtrykker det bedre end den uforudsigelige og spændende slyngplante Passiflora, når den snor og bugter sig. Er du fingernem, kan du hurtigt sætte dit eget præg på gaven med pileflet, hvor du lader rankerne sno sig som en skulptur om grenene. Passifloras intense og viltre udtryk vil desuden passe godt til den sprælske og temperamentsfulde mor.

Lad dig inspirere af det enorme udvalg af super hotte sommerplanter, og glæd din mor med en personlig hilsen, uanset hvad kalenderen siger!

Relevant information

http://www.floradania.dk


Pressekontakt


Firma

Floradania Marketing A/S
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV, Danmark

  65 92 62 66
  20 96 08 43

http://www.floradania.dk

Modtag nyheder fra Floradania Marketing A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater