Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/05-12   -   Pressemeddelelse

Havefolket sætter hatten som de vil

Heldigvis er det ikke et spørgsmål om enten at have en prydhave eller en nyttehave. Begge dele kan lade sig gøre.

Lav din egen grøftekant
For det behøver ikke være så stilrent mere, og man kan sagtens blande planter til pynt og de spiselige. Ved at mikse opnår man et mere vildt og naturligt udtryk, som var det en grøftekant eller skråningens naturlige bevoksning.

Store kulturer - Stor eksport
Kigger man ud over landets grænser, kan de danske blomstereksportører bidrage med et nuanceret billede af, hvilke planter der foretrækkes hvor, og interessen for planter fra de danske gartnere er stadig stor.

Et rundspørge blandt to af Danmarks store blomstereksportører viser, at de planter, der produceres flest af i Danmark, også er dem, der eksporteres flest af.

Lars Peter Hermansen, der er sourcing manager hos Gasa Group oplyser, at der ud over roser, hortensia og Phalaenopsis kører rigtig mange Campanula og Kalanchoe sydpå, og i takt med det bedre vejr er efterspørgslen på udplantningsplanter stærkt stigende.

- Efterspørgslen på Kalanchoe er stor i øjeblikket. Andelen af Campanula, der går til eksport, ligger for vores vedkommende på 75- 80 %, og blå og lilla er stadig populære. Vi oplever, at der stadig sendes rigtig mange sydpå, mens danskerne er lidt mere tilbageholdne på den front.

Campanula, Kalanchoe og roser er ligeledes populære eksportartikler hos Euroflora, Odense. Ifølge salgschef Leif Mortensen sendes størstedelen af solgte Campanula til Tyskland og de resterende til Sverige, mens det for Kalanchoes, rosers og Osteospermums vedkommende fordeler sig med ca. halvdelen i hver retning. Hedera er populære i Sverige og Finland, hvor størstedelen af salget fra Euroflora går til.

Udplantningssæsonen i fuld gang
Forårssalget er en af de vigtigste perioder for de danske gartnere og eksportører, og selv om aprilsvejret har drillet lidt, er der også lyspunkter,

- I starten af 2012 er vores salg af planter steget en smule, og maj er startet godt, så det ser godt ud, oplyser Leif Mortensen.

Fakta:
Top 10 over de kulturer, der blev produceret flest af i Danmark i 2011.

Relevant information

http://www.floradania.dk


Pressekontakt


Firma

Floradania Marketing A/S
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV, Danmark

  65 92 62 66
  20 96 08 43

http://www.floradania.dk

Modtag nyheder fra Floradania Marketing A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater