27/01-11 - Pressemeddelelse

Otte års længere otium for rige 50-årige

Der bliver kun 9,6 års otium i gennemsnit til de dårligst lønnede 50-årige mænd, hvis regeringens reform af efterlønnen og folkepensionen gennemføres. Det viser beregninger fra AE-rådet for FOA. Det vil få meget store konsekvenser for dem, der tjener mindst, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om afskaffelse af efterlønnen. Den dårligst tjenende fjerdedel af de mænd, der i dag er 50 år, må indstille sig på kun at få 9,6 år på efterløn og folkepension, inden de stiller træskoene.

Beregningerne, som AE-rådet har gennemført for FOA, viser, at mens 50-årige mænd i den bedst lønnede fjerdedel kan regne med at leve 32,6 år endnu, så må den dårligst lønnede fjerdedel af mændene indstille sig på kun at have 24,6 år tilbage. Efter regeringens forslag skal dem, der er født i 1961 indstille sig på, at efterlønsalderen vil være 65 år og folkepensionsalderen 67 år. Den dårligst lønnede fjerdedel af mændene kan således i gennemsnit regne med 9,6 år på efterløn og førtidspension, mens de bedst lønnede kan få otte år mere.

"Tallene understreger, at konsekvenserne af regeringens forslag ikke bare er hårde. Det grænser til det rene barbari. For os er det en afgørende værdi i det danske velfærdssamfund, at man kan trække sig tilbage med værdighed og nyde sit otium inden man skal herfra - også selv om man ikke tilhører de bedst lønnede," siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.

Blandt kvinderne vil regeringens forslag også ramme helt skævt. Således vil den dårligst lønnede fjerdedel af de 50-årige kvinder kunne få 12,9 år på efterløn og pension. Den bedst lønnede fjerdedel vil kunne få 18,2 år.

"Det er enorme forskelle, vi taler om. Den sociale uretfærdighed springer i øjnene. Det er altså mere end fem år mere de rigeste kvinder i gennemsnit får til at nusse om haven og børnebørnene. Det er da en ulighed, der vil noget," mener Dennis Kristensen.

En række kommentatorer har ment, at de dårligst lønnedes egen livsstil har skylden for, at de ikke lever særlig længe efter arbejdslivet, og derfor ikke bør få efterløn. Den holdning giver Dennis Kristensen ikke meget for.

"Ærlig talt. Hvis man synes at FOAs medlemmer, der ofte har arbejdet siden, de var 16 eller 18, skylder det danske arbejdsmarked endnu flere år, skal man måske lige overveje, hvilket glashus på toppen af et elfenbenstårn, man selv sidder i," siger Dennis Kristensen.