Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/04-11   -   Pressemeddelelse

1. maj begynder tidligere

Julen er i årevis begyndt tidligere og tidligere. Nu rammer samme tendens arbejderbevægelsens mærkedag 1. maj.

Mens julestjernerne tændes måneder før juleaften, så har andre årligt tilbagevendende begivenheder holdt sig mere på måtten. Nu strækker 1. maj dog grænsen til det yderste. Årets første 1. maj tale finder sted ét minut inde i kampdagen - altså klokken 00.01. Stedet er Silkeborg og første taler er Dennis Kristensen, formand for FOA.

"Jeg synes, det er en sjov ide. Forhåbentlig kan det være med til at nå de unge, som vi ellers godt kan have lidt svært ved at få i tale," siger han.

Netop det er da også en stor del af bagtanken forklarer Viggo Thinggård, som er formand for LO Silkeborg-Favrskov.

"Vi vil prøve at være en del af byen på en ny måde og nå ud nogle mennesker, vi ikke plejer at nå. Arrangementet er også tænkt som opvarmning til valgkampen, og indslagene er valgt efter, at den første del af aftenen er for familierne, mens den anden del er for de unge," siger han.


Arrangementet begynder klokken 21 på Torvet i Silkeborg for alle interesserede, og fra klokken 22 spiller bandet Midt om Natten op til fest. Aftenens anden taler er SF's forbundsformand Sidsel Homann som går på lige efter Dennis Kristensen. Herefter spiller bandet The Blue Van op til fest fra 00.30 til 01.30, hvor aftenen slutter. Arrangementet bliver afholdt af LO Silkeborg-Favrskov, S, SF, FTF og Enhedslisten.

Flere kommentarer:
Forbundsformand Dennis Kristensen, telefon: 40184281

Relevant information

http://www.foa.dk


Pressekontakt


Firma

FOA - Fag Og Arbejde
Staunings Plads 1-3
1790 København V, Danmark

  46 97 23 21
  23 41 01 73

http://www.foa.dk

Modtag nyheder fra FOA - Fag Og Arbejde på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater