Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/05-11   -   Pressemeddelelse

Focus Nordic gør en indsats for lige og retfærdige vilkår

Som en af de første nordiske fotoleverandører indtager Focus Nordic nu en aktiv holdning til gode arbejdsvilkår og en god social situation hos sine leverandører verden over.

Gennem vores medlemsskab af Business Social Compliance Initiative (BSCI) tilslutter Focus Nordic sig organisationens etiske regler, som bl.a. skal sikre, at leverandørerne respekterer menneskerettighederne og følger gældende love og forordninger.

Business Social Compliance Initiative er et samarbejde på tværs af brancher mellem hovedsageligt europæiske handelsvirksomheder. Mere end 600 virksomheder har tilsluttet sig og følger nu de fælles etiske regler, som sigter mod at forbedre arbejdsvilkår og den sociale situation hos medlemmernes leverandører.

- For os som importør og agent er det vigtigt, at de produkter vi sælger, er fremstillet på en etisk, social og miljømæssig forsvarlig måde. Takket være samarbejdet inden for BSCI får vi større mulighed for at sætte handling bag de krav, vi stiller til vores leverandører, siger Thomas Wernbo, adm. direktør for Focus Nordic.

BSCI's regler bygger på FN's konventioner om børns rettigheder, FN's konventioner omkring afskaffelse af enhver form for diskriminering, FN's generelle bestemmelser om menneskerettighederne, FN's Global Compact, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, de grundlæggende ILO-konventioner, samt grundlæggende miljøkrav.

BSCI - Business Social Compliance Initiative

De etiske regler dækker over følgende områder:

Love og forordninger
Retten til at organisere sig og retten til kollektiv forhandling
Forbud mod diskriminering
Løn og erstatning
Arbejdstid
Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Forbud mod børnearbejde
Forbud mod tvangsarbejde
Miljøspørgsmål
Ledelse og dokumentation

Mere information om BSCI findes på www.bsci-intl.org.

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.

Relevant information

http://www.focusnordic.dk/


Pressekontakt


Firma

Focus Nordic A/S (Westheimer A/S)
Erhvervsvej 30
2610 Rødovre, Danmark

  44853412

http://www.focusnordic.dk/

Modtag nyheder fra Focus Nordic A/S (Westheimer A/S) på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater