23/05-11
-
Pressemeddelelse
Ny gratis Stop Motion App til iPhone
Frame X Frame App kickstartes med "Stop Motion Addict" videokonkurrence
Joby, virksomheden bag det innovative kamerastativ Gorillapod og iPhone-stativet Gorillamobile, lancerer Frame X Frame, den første gratis App til iPhone 4 til produktion af Stop Motion-film. App'en har også funktioner til deling på sociale sites.
Frame X Frame, en alt-i-et-App som fanger og deler cool filmklip, vil inspirere til nye kreative måder at lave unikke videoklip med iPhone. Jobys første iPhone-App, Gorillacam, har mere end 2,5 mio. downloads fra Apple iTunes Store. Nu er også Frame X Frame tilgængelig for gratis download via iTunes App Store.
For at fejre lanceringen af Frame X Frame lancerer Joby en konkurrence på YouTube med navnet "Stop Motion Addict". Deltagerne dyster om en pakke bestående af et Canon 7D SLR-lamera, en Gorillapod Focus og Ballhead samt screening af deres konkurrencebidrag i forbindelse med Renderyard kortfilmsfestival i Spanien i november. Konkurrencen kører til og med 31. maj, og vinderne offentliggøres d. 8. juni.
I dommerpanelet sidder Mark Reid, grundlægger af Renderyard kortfilmsfestival, Estafania Merino, direktør for Renderyard kortfilmsfestival, Trevor Hardy, animator hos Watermill Farm på Nick Kids, Gregory Han fra Apartment Therapy, Mike Doyle fra About.com's Skiing Guide samt professionel fotograf og Joby-proteam-medlem, *Safe Solvent. En Canon Powershot S95 udloddes til den video, som får flest like-klik.
"At fange perfekte stop-motion videoklip og time-lapse kreationer er den rene leg med GorillaMobile til iPhone 4. Denne handsfree-løsning giver dig den perfekt vinkel til alle dine aktiviteter, fra chat på FaceTime til at fange solnedgangen", siger Henrik Wernbo hos Jobys nordiske distributør Focus Nordic AB.
NB: Stop Motion er en animationsteknik, som giver indtryk af bevægelse ved at kæde en serie stillbilleder sammen. Time-lapse er modsætningen til slow motion, dvs. langsom optagelse med afspilning i normalt tempo. På denne måde kan man f.eks. studere skyernes bevægelser, og se blomster vokse.
For yderligere information: Focus Nordic Denmark, tlf.: 44853400, email: info@focusnordic.dk
Joby blev grundlagt i 2005 og ligger i San Francisco, og firmaet er i dag blandt de førende inden for design, udvikling og markedsføring af innovative elektronikprodukter til hjemmet. I 2006 revolutionerede firmaet markedet for kameratilbehør med lanceringen af Gorillapod fleksible stativer, og firmaet fortsætter nu med at omdefinere branchen med Gorillamobile og Gorillatorch. Se mere på www.joby.com
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk
Relevant information
http://www.focusnordic.dk/