Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/05-11   -   Pressemeddelelse

Pentax sponserer elbilmaraton med avancerede kameraer

Pentax er blevet udvalgt til global fotopartner i Tallinn - Monte Carlo Electric Marathon. Det er verdens første maratonløb for elbiler, hvor 12 køretøjer skal begive sig gennem otte lande og 24 byer i Europa i perioden 2.-11. juni i år.

Som global fotopartner skal Pentax udstyre holdene med sit nyeste digitale SLR-kamera Pentax K-5 samt en række objektiver, fra 50 til 300 mm. Udover dette vejrbestandige semi-professionelle kamera får holdene også udleveret det stødsikre og vandtætte kom­pakt­kamera Pentax Optio WG-1 GPS. Kameraet har en GPS-funktion, som lægger de aktuelle koordinater ind som metadata i billederne, hvilket gør det muligt at sortere billederne ud fra stederne hvor de er taget.

Maratonløbet Tallinn - Monte Carlo fandt sted første gang i år 1930. Når løbet nu genopstår, er målet at fremme udviklingen af miljøvenlige elkøretøjer og et europæisk vejnet med opladningsstationer. Løbets protektor Prins Albert II af Monaco vil affyre startskuddet d. 2. juni i Tallinn, og under sit besøg i Estland vil han også deltage i løbets første etape.

De deltagende hold kommer til at rejse gennem Tallinn, Helsingfors, Åbo, Stockholm, Norr­köping, Jönköping, Strömsnäsbruk, Malmö, København, Rødby, Puttgarden, Lübeck, Hamburg, Hannover, Cassel, Grünberg, Heidelberg, Baden-Baden, Freiburg, Zürich, Bern, Lausanne, Gen ève, Aymavilles, Turin, Cuneo med mål i Monte Carlo.

Om Tallinn - Monte Carlo Electric Marathon
Tallinn - Monte Carlo Electric Race Marathon 2011, som er eventens officielle navn, går fra Tallinn (Estland) til Monte Carlo (Monaco) via Estland, Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Schweiz, Italien og Monaco. Se også http://electricrace.eu

Pentax har været overlegne inden for optik og fototeknik siden 1919.
Pentax' mange innovationer (1952 - det første japanske SLR-kamera, 1957 - verdens første Pentaprisme RefleX, 1986 - det første kompaktkamera med zoom, 1980 - det første SLR-kamera med TTL-Autofokus, 1991 - det første vejrbestandige kompaktkamera) har sat sit præg på fotografering op gennem tiden.
I 2007 blev Pentax en del af Hoya-gruppen, et af verdens førende virksomheder inden for optik. I dag har man over 35.000 ansatte og en årsomsætning på ca. fire mia. euro (2009). Virksomheden er børsnoteret og har 46 datterselskaber i 24 lande verden over.

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Relevant information

http://www.focusnordic.dk/


Pressekontakt


Firma

Focus Nordic A/S (Westheimer A/S)
Erhvervsvej 30
2610 Rødovre, Danmark

  44853412

http://www.focusnordic.dk/

Modtag nyheder fra Focus Nordic A/S (Westheimer A/S) på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater