27/06-11
-
Pressemeddelelse
Gorillamobile Ori og Yogi i opgraderede versioner til iPad 2
Muliggør håndfri fotografering og videosamtale via Facetime
Joby, virksomheden bag det innovative kamerastativ Gorillapod og iPhone-stativet Gorillamobile, lancerer nu iPad2-versioner af Gorillamobile Ori og Gorillamobile Yogi, kombineret etui og stativ med håndfri positionering. De to nye modeller lader brugeren drage fuld fordel af de nye funktioner i iPad 2, som stabil håndfri fotografering og Facetime, som fremstiller brugeren mere flatterende.
"Apple har revolutioneret teknikoplevelsen, og Jobys produkter er med til yderligere at forstærke denne oplevelse", siger Per Skog hos Focus Nordic, Jobys nordiske distributør. "Det elegante og samtidig funktionelle design hos Ori og Yogi højner helt sikkert nytteværdien på iPad2."
Gorillamobile Ori til iPad 2 er fremstillet til krævende iPad2-brugere, som efterspørger et elegant beskyttelsesetui med ergonomisk positionering. Etuiets design er inspireret af origami, den japanske kunstart hvor man bøjer papir til tredimensionelle figurer, og er udført i samme ultra-lette aluminium-/polypropylen-materiale, som anvendes i sportsbiler. iPad2 kan placeres på fire forskellige måder, f.eks. for at se en film på flyet, bladre gennem en PowerPoint-præsentation eller for at skrive mails på cafeen. Skærmens højde og vinkel kan justeres, som det kræves af situationen. Ori kombinerer dermed et stabilt stativ med et beskyttende etui, som nemt glider ned i tasken.
Gorillamobile Yogi til iPad2 er perfekt til brugeren, der gerne vil læse avisen og se film i sofaen eller sengen, og med sine bøjelige ben kan den placeres på alle tænkelige overflader. GorillaMobile Yogi står stabilt selv på ujævne overflader, og den kan også sættes fast på f.eks. en skabslåge i køkkenet. Etuiet er fremstillet af ekstremt holdbar polykarbonat med gummistøddæmpning, som beskytter iPad 2'en ved fald og stød. Benene sættes fast med en quick release-klip, hvilket betyder, at etuiet kan bruges både stående og liggende.
Pris og tilgængelighed
Gorillamobile Ori til iPad2 og Gorillamobile Yogi til iPad2 kommer i butikkerne i løbet af juli måned 2011, til en vejl. udsalgspris på hhv. DKK 699,- for Ori og DKK 399,- for Yogi.
For yderligere information: Focus Nordic Denmark, tlf.: 44853400, email: info@focusnordic.dk
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer som Pentax, Panasonic, Carl Zeiss, SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk
Joby blev grundlagt i 2005 og ligger i San Francisco, og firmaet er i dag blandt de førende inden for design, udvikling og markedsføring af innovative elektronikprodukter til hjemmet. I 2006 revolutionerede firmaet markedet for kameratilbehør med lanceringen af Gorillapod fleksible stativer, og firmaet fortsætter nu med at omdefinere branchen med Gorillamobile og Gorillatorch. Se mere på www.joby.com
Relevant information
http://www.focusnordic.dk/