29/06-11
-
Pressemeddelelse
Pentax Q - digitalt systemkamera i kompaktformat
Pentax lancerer det nye Pentax Q, et digitalt systemkamera med udskifteligt objektiv. Pentax's know-how inden for miniaturisering har været en stor fordel i udviklingen af dette kamera, hvor huset har en tykkelse på kun 3,1 cm. Kameraet producerer billeder af særdeles høj kvalitet, og rummer samtidig en lang række funktioner, som normalt kun er at finde i mere avancerede DSLR-kameraer.
Med en højopløst 12,4 megapixel bagbelyst 1/2,3" CMOS-sensor byder Pentax Q på et bredt udbud af avancerede funktioner, blandt andet en nyudviklet superkompakt Q-fatning til objektiv.
Kameraets egenskaber imponerer: Serieoptagelse med fem billeder per sekund, op til ISO 6400 følsomhed med lav støj, kamerahus i magnesiumlegering og en stor 3" LCD-skærm med 460.000 punkter og 170 graders betragtningsvinkel. Derudover har kameraet videooptagelse i fuld HD med 30 billeder/sek. og H.264-komprimering samt HDMI-udgang.
Blandt de mange brugervenlige funktioner findes et avanceret eksponeringssystem med manuelle funktioner som blænderprioriteret AE og funktionen Custom Image for optimal efterÂbehandÂling. Pentax Q har indbygget billedstabilisering i kamerahuset, SR (Shake Reduction) og DRII-mekanisme (Dust Removal II) til fjernelse af støv. Alt dette i kombination betyder, at selv nybegyndere kan tage skarpe billeder med en bemærkelsesværdig høj kvalitet.
"Pentax Q har også den allernyeste billedbehandlingsteknik, med en funktion til "bokeh"-kontrol, som finjusterer graden af sløring, som omgiver motivet, hvilket er særligt anvendeligt ved portrætfotografering. Desuden har kameraet en kreativ funktion kaldet Smart Effect, som producerer billeder med et kunstnerisk touch", siger Helge Rose hos Focus Nordic, Pentax's nordiske distributør.
Smart Effect er en serie med ni forskellige efterbehandlingseffekter, som er let skifte imellem via en "quick dial-knap" på kameraets forside. De anvendte effekter kan ses på forhånd på LCD-skærmen. De ni effekter er: Brilliant Color, Unicolor Bold, Vintage Color, Cross Processing, Warm Fade, Tone Expansion, Bold Monochrome, Water Color og Vibrant Color Enhance. Derudover findes også en brugerdefinerbar effekt.
Gennem denne lancering af Q-fatning tilbyder Pentax nu digitale kameraer med i alt 3 forskellige objektivfatninger (sammen med de tidligere fatninger K og 645).
Pris og tilgængelighed
Pentax Q m. 8,5mm lanceres til en vejl. pris på DKK 5.799,-, og Pentax Q med 8,5mm & 5-15mm til en vejl. pris på DKK 7.399,- Pentax Q ventes at komme på markedet i september 2011. Kamerahuset kommer i to farver, sort og hvid. Samtidig lanceres fem forskellige objektiver. Blandt tilbehøret findes en ekstern søger, som giver en hurtigere billedvisning og nemmere brug i stærkt solskin.
For yderligere information: Focus Nordic Denmark, tlf.: 44853400, email: info(AT)focusnordic.dk
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer som Pentax, Panasonic, Carl Zeiss, SanDisk, Tamron, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Energizer, Gorillapod, Samyang, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk
Pentax har været overlegne inden for optik og fototeknik siden 1919.
Pentax' mange innovationer (1952 - det første japanske SLR-kamera, 1957 - verdens første Pentaprisme RefleX, 1986 - det første kompaktkamera med zoom, 1980 - det første SLR-kamera med TTL-Autofokus, 1991 - det første vejrbestandige kompaktkamera) har sat sit præg på fotografering op gennem tiden.
I 2007 blev Pentax en del af Hoya-gruppen, et af verdens førende virksomheder inden for optik. I dag har man over 35.000 ansatte og en årsomsætning på ca. fire mia. euro (2009). Virksomheden er børsnoteret og har 46 datterselskaber i 24 lande verden over.
Relevant information
http://www.focusnordic.dk/