19/06-09
-
Pressemeddelelse
Henrik Jensen stopper i AC Horsens
AC Horsens har i dag afholdt bestyrelsesmøde og her blev det besluttet, at cheftræner Henrik Jensen ikke længere skal stå i spidsen for klubben.
- Vi har drøftet flere ting på bestyrelsesmødet i dag og vi har også drøftet Henrik Jensens situation i klubben. Han fortsætter ikke som cheftræner i AC Horsens og det vil vi komme med en nærmere redegørelse om på et senere tidspunkt, fortæller bestyrelsesformand Ole W. Rasmussen.
- Vi vidste, at Henrik Jensen havde svære vilkår, da han kom til klubben med bundplaceringen og et svært program i foråret. Vi kom godt fra start, hvorefter det kneb med pointene i forårets sidste kampe. Nu arbejder vi hårdt på at finde den rette mand til at skaffe AC Horsens tilbage i landets bedste række, supplerer sportsdirektør Jesper Hansen.
Henrik Jensens fratrædelse betyder, at assistenttrænerne Peder Knudsen og Anders Madsen leder træningen, når spillerne starter forberedelserne til den nye sæson på tirsdag.
Relevant information
http://www.achorsens.dk