Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/02-11   -   Pressemeddelelse

Musikkens Hus på forkant med forureningsrisiko

Forurening fra en tankstation i nærheden af Musikkens Hus i Nordjylland risikerer at sprede sig. For at være på forkant med situationen har Fonden Musikkens Hus i Nordjylland iværksat ekstraordinære tiltag for at imødegå mulige årsager til en eventuel spredning af forureningen.

I forbindelse med byggeriet af Musikkens Hus i Nordjylland er der gennemført en sænkning af grundvandet for at kunne holde byggegruben tør.
Grundvandssænkningen sker efter tilladelse fra Aalborg Kommune og indebærer, at det oppumpede grundvand ledes til Limfjorden gennem et risleanlæg.
Grundvandssænkningen er startet i juni 2010 og vil vare indtil sommeren 2011.

Aalborg Kommune har i forbindelse med overvågningen af en forurening på tankstationen beliggende Karolinelundsvej 45 i Aalborg observeret, at forureningen muligvis kan sprede sig med grundvandet. Aalborg Kommune mener, at dette kan have sammenhæng med sænkningen af grundvandet i forbindelse med byggeriet af Musikkens Hus i Nordjylland.

Det er endnu ikke klarlagt, om risikoen for, at forureningen spreder sig fra tankstationen, kan have sammenhæng med sænkningen af grundvandet ved Musikhusgrunden. Ikke desto mindre har Fonden Musikkens Hus i Nordjylland gennem sine rådgivere og de beskæftigede entreprenører og med bistand fra et specialfirma, GEO, iværksat følgende tiltag:

1. Der er etableret yderligere kontrolboringer for at kontrollere en eventuel spredning af forureningen fra tankstationen.
2. Der vil, når en ansøgning herom er imødekommet af Aalborg Kommune, blive iværksat afværgepumpninger, så det forurenede vand ikke spredes.
3. Der vil, når ansøgning herom er imødekommet af Aalborg Kommune, blive foretaget reinfiltration, hvilket vil sige, at grundvandsstanden uden for byggegruben vil blive hævet for at undgå en uhensigtsmæssig sænkning af grundvandet bl.a. ved tankstationen.

Ovenstående foranstaltninger vil fjerne risikoen for spredning af forurening ved tankstationen, såfremt byggeriet af Musikkens Hus i Nordjylland er medvirkende til
den opståede situation.

Fonden vil fortsat søge at klarlægge årsagen til risikoen for, at forureningen ved tankstationen kan sprede sig.

Kontaktperson: Fondens formand Bent Frank på tlf. 21 69 95 93

Relevant information

http://Erik Staun


Pressekontakt


Firma

Fonden Musikkens Hus i Nordjylland
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby , Danmark

  72 14 13 12

http://www.musikkenshus.dk

Modtag nyheder fra Fonden Musikkens Hus i Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater