Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/04-12   -   Pressemeddelelse

En vigtig milepæl i et enestående byggeri

"Det er ikke alene et enestående byggeri, men også enestående at det er lykkedes med Realdanias betydelige økonomiske støtte, Aalborg Kommunes forudseenhed og mange lokale ildsjæles engagement at realisere et af de fornemste kulturprojekter i landet", sagde formanden for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland, Bent Frank, da han i dag bød håndværkerne, arkitekter, ingeniører, entreprenører og de kommende brugere velkommen til rejsegildet på Musikkens Hus.

Byggeriet af Musikkens Hus blev indledt i maj 2010 og forventes klar til brug i sommeren 2013. En af husets kommende brugere, Aalborg Symfoniorkester, leverede den musiske underholdning ved rejsegildet..

Bent Frank takkede arkitekter og ingeniører for et udfordrende projekt og entreprenørerne for at tage udfordringen op på en meget seriøs og velkvalificeret måde.

Arkitekten bag byggeriet, professor og administrerende direktør, Wolf D. Prix fra COOP HIMMELB(L)AU, var også til stede og sagde bl.a.:

"Ethvert rejsegilde er en fornøjelse for arkitekten, fordi bygningen, designet af ham selv, er vokset ud af fundamentet og er blevet en synlig realitet. Placeringen af denne bygning er usædvanlig. Koncertsalen følger konceptet for en bygning omkring en gårdsplads, som åbner sig ud mod Limfjorden, og det forfølger ideen om, at ikke kun synet på bygningen udefra er vigtigt, men også udsigten indefra og ud", sagde Wolf D. Prix.

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen var glad for at være den første borgmester i Nordeuropa, der kunne byde et byggeri af COOP HIMMELB(L)AU velkommen til sin by.

"Jeg tror, at alle i dag kan konstatere, at byggeriet vil højne havnefrontens arkitektoniske kvaliteter. Jeg glæder mig også over, at vi efter at have været så mange år undervejs er så tæt på målet. Det har været godt for beskæftigelsen i hele Nordjylland, at så mange lokale firmaer er involveret i byggeriet. Huset skal snart vise sin berettigelse, og jeg er glad for Byrådets nylige opbakning til at bede Christen Obel påtage sig rollen som formand for Fondens bestyrelse, når huset er færdigt", sagde Henning G. Jensen.

Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, glædede sig over dagens rejsegilde.

"Det har været en lang vej, og derfor er det fantastisk glædeligt, at vi i dag kan holde rejsegilde for Musikkens Hus. Vi står her med et stykke international arkitektur af meget høj klasse, og jeg er sikker på, at Musikkens Hus vil få stor betydning for Nordjylland og danne rammen om musik, musikalitet og store oplevelser for husets brugere, borgerne i Nordjylland og de gæster, der besøger området", sagde Hans Peter Svendler.

Koncerndirektør Jens Nyhus, MT Højgaard A/S, der repræsenterede entreprenørerne, så tilbage på en udfordrende opgave.

"At bygge et Musikkens Hus med denne arkitektur og denne specielle indretning lige ud til Limfjorden er ikke kun en enestående, men også en udfordrende opgave. Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi undervejs i byggeprocessen er stødt på overraskelser, men det er min opfattelse, at vi har løst udfordringerne ikke mindst takket været et godt samarbejde hele vejen igennem med de projekterende og med bygherren. På vegne af samtlige entreprenørfirmaer takker jeg for muligheden for at deltage i dette spændende byggeri", sagde Jens Nyhus.

Fotos fra rejsegildet kan downloades fra www.musikkenshus.dk.

Relevant information

http://www.musikkenshus.dk


Pressekontakt


Firma

Fonden Musikkens Hus i Nordjylland
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby , Danmark

  72 14 13 12

http://www.musikkenshus.dk

Modtag nyheder fra Fonden Musikkens Hus i Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater