Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-12   -   Pressemeddelelse

Parlez-vous croissant?

Solen skinner, og duerne har god grund til at kvidre på de pariske torvepladser. Måske er de heldige at få sig en krumme fra de smørbagte croissanter fra La Boulangerie.

I Frankrig er duerne godt vante. I intet andet land forstår man sig nemlig på kunsten at bage en luftig croissant, som man gør hér. Mange har gjort forsøget, men hemmeligheden er godt bevaret. Derfor er det en desto større fornøjelse, at du nu kan hente de sprøde lækkerier direkte ud af din egen ovn!

200 grader, 3 minutter - og fuglene synger, også i Danmark. De bedårende halvmåner er bagt i Frankrig og sprøde, som når butterdej er bedst. Derfor skal du være hurtig, hvis du vil have krummerne for dig selv.

Gør morgenbordet til en fransk fortovscafé, eller snig til dig at nyde en lun lækkerbisken som compagnon français til din frokost eller eftermiddagste.

Pains au chocolate, s'il vous plaît
Franskmændene forstår sig virkelig på det søde liv. Ikke nok med, at de ruller den fineste butterdej af de bedste råvarer - de ved også, hvordan det blødeste, mørke chokolade kan få skyerne til at forsvinde fra himlen, så englene synger, og duerne flokkes.

Derfor skal både croissanter og de klassiske pains au chocolate selvfølgelig laves i Frankrig. La Boulangerie byder på autentiske lækkerier efter gammel opskrift, selvfølgelig bagt med ægte smør, som det sig jo hør og bør ... lidt fine på den har de franskmænd jo altid været. Ind i ovnen ved siden af croissanterne, 200 grader, 3 minutter - og du vil være en anelse frankofil resten af dagen.

De franske lækkerier fra La Boulangerie kommer i pakker a 4 stk. og fås i fast sortiment i Rema 1000 for kun 14,95.

Relevant information

http://www.foodsolutions.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Food Solutions ApS
Egå Havvej 21
8250 Egå, Danmark

  2627 2256

http://www.foodsolutions.dk

Modtag nyheder fra Food Solutions ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire