Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/05-09   -   Pressemeddelelse

Over 200 hold til Football Festival® Denmark 2009

2009 bliver endnu et rekordår, men der er dog stadig enkelte ledige pladser i turneringen

Med over 200 hold til Football Festival® Denmark 2009 sætter turneringen igen i 2009 og for syvende år i træk rekord. Sidste år deltog 186 hold.

2009-turneringen ser mere spændende ud end nogensinde før. 126 klubber fra 22 forskellige nationer bringer i alt lidt over 200 hold til Århus i uge 30. Nye nationer er blandt andre Rusland og Israel, medens der er gensyn med Litauen og Grækenland, der sidst var repræsenteret i henholdsvis 2005 og 2007. Glædeligt er det også, at vores islandske venner - trods finansiel krise - er repræsenteret med 4 hold.

Flere rigtigt spændende rækker
Flere af årets rækker ser på forhånd ud til at blive rigtigt spændende. B14- og B13-rækkerne bliver med 16 hold i hver og med hold fra 7-8 forskellige nationer internationale og farverige, men mest iøjnefaldende er B12 (7) Premier Cup for de bedste 7-mands 97'ere, hvor Kampala Kids League fra Uganda, IK Franke fra Sverige, Havnar Boltfelag fra Færøerne og FC Barcelona spiller op til dans med de 11 formodet bedste U12-hold herhjemme - heriblandt HIK med Per Frimann i spidsen som træner, Vejle Boldklub, Brøndby IF og FCK's kommende stjerner fra B1903. Det lokale islæt i rækken kommer fra Skovbakken IK. FC Barcelona er i øvrigt også tilmeldt med et hold i B10 (7).

I de ældre rækker er der også udsigt til masser af seværdigt fodbold. B17 Premier Cup bliver igen i år stærkt besat af stærke hold som HamKam fra Norge, AIK Stockholm fra Sverige, FC Nea Erythrea Athens fra Grækenland og en række danske divisionshold. Og for pigerne springer G17 Open European Cup endnu engang i øjnene med stærke pigeklubber som Reading FC fra England, LdB FC Malmö fra Sverige, de måske kommende danske mestre fra OB og IA Akranes fra Island. Som sædvanligt ser G15 igen i år rigtig stærk ud, medens det ligeledes er glædeligt, at de to nye rækker B17 og B15 er kommer godt i gang med 10-12 hold i hver.

Stadig enkelte pladser
De fleste rækker er på nuværende tidspunkt lukket for yderligere tilmeldinger. Der er dog enkelte rækker, hvor der stadig er et par pladser at besætte - deriblandt G17, B19, Girls Open Class (uden aldersbegrænsning), B9 (7) og G13 (7). De resterende pladser sælges efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld dit hold på www.football-festival.dk/tilmelding.

Relevant information

http://www.football-festival.dk


Pressekontakt


Firma

Football Festival Denmark
Skolegade 21, 1.
8000 Århus C. , Danmark

  70282021
  83137096

http://www.football-festival.dk

Modtag nyheder fra Football Festival Denmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire