Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/04-05   -   Pressemeddelelse

Forkerte tal bag angreb mod a-kasser

Det har ikke hold i virkeligheden når beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen taler om at et stort antal ledige snydes for cv-samtaler med deres arbejdsløshedskasser.

- Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog kan slet ikke genkende de tal som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt, siger formanden for a-kassen, Birgitte Jensen.

- Vi trækker ugentligt lister fra Arbejdsmarkedsportalen hvor vi kan se hvilke ledige vi skal holde samtaler med inden for de næste fire uger. Når vi har været i kontakt med vore medlemmer registreres samtalen, og der fortages indberetning til arbejdsformidlingen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst at arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog mangler at afvikle 290 samtaler. Ved at gå ind på Arbejdsmarkedsportalen og foretage et totaltræk kommer der en liste med kun 138 navne.

- Vi har minutiøst gennemgået denne liste og fundet frem til at der kun er 23 samtaler som af for-skellige årsager ikke er afviklet. Det er et ganske andet tal end det som figurerer i Arbejdsmarkedsstyrelsens oversigt.

- Faktisk har jeg en fornemmelse af at det er i ministeriets egne edb-systemer problemet ligger. Vi trækker nemlig oplysningerne fra Arbejdsmarkedsportalen og indberetter tilbage til "Amanda-systemet" i AF, fortsætter Birgitte Jensen.

- Jeg sidder derfor tilbage med en følelse af at både beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkeds-styrelsen har haft en ganske anden dagsorden og vil drage tvivl om at vi opfylder vore forpligtelser. Måske er udmeldingen endnu et forsøg på at lægge flere opgaver over til private aktører, så der kan skabes yderligere vækst for de virksomheder som lever af at udvikle mere eller mindre nytteløse "samtalefabrikker" for ledige.

- For os som arbejdsløshedskasse er det et bærende element at fokus i ledighedsbekæmpelsen drejer sig om at den ledige hurtigt kommer i relevant faglig beskæftigelse. Egentlig synes jeg, det er lidt ærgerligt at vi skal til at bruge tid på at diskutere hvis tal der er rigtige, slutter formanden Birgitte Jensen.

Pressebillede af Birgitte Jensen:
http://www.kommunikationogsprog.dk/indhold/indhold.asp?id=565&SubId=940&Sub2ID=951.

Relevant information

http://www.kommunikationogsprog.dk


Pressekontakt


Firma

Forbundet Kommunikation og Sprog
Skindergade 45-47
1019 København K, Danmark

  3348 8955

http://www.kommunikationogsprog.dk

Modtag nyheder fra Forbundet Kommunikation og Sprog på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater