Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/08-05   -   Pressemeddelelse

Regeringen bør indføre ligelønsstatistikker nu

Efter Europa-Parlamentets vedtagelse af et direktiv om blandt andet ligelønsstatistik er det på tide at regeringen finder det syltede danske lovforslag om ligelønsstatistikker frem og får det vedtaget. Statistikken er et vigtigt redskab for at få realiseret ånden i den efterhånden 30 år gamle ligelønslov. Den danske regering bør snarest muligt følge op på det ligestillingsdirektiv som Europa-Parlamentet netop har vedtaget, siger formanden for Forbundet Kommunikation og Sprog, Birgitte Jensen.

Direktivet betyder blandt andet at virksomhederne i de 25 EU-lande opfordres til at indføre kønsopdelte lønstatistikker, så lønforskellen mellem kønnene for det samme arbejde bliver mere synlig.

- Nu har Europa-Parlamentet meget klart afstukket kursen, og det vil tjene ligestillingen i Danmark godt hvis regeringen nu sørger for at følge op med en lov om ligelønsstatistik for alle virksomheder med over 10 ansatte, siger Birgitte Jensen.

Forslaget med kønsopdelte lønstatistikker som et redskab i kampen for ligeløn blev formet allerede under den tidligere SR-regering og skulle have trådt i kraft 1. juli 2002. Men den siddende regering har udskudt vedtagelsen.

Under den seneste valgkamp lovede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, Venstre, at regeringen ville indføre statistikkerne.

Bare ikke for virksomheder med over 10 ansatte, men kun for virksomheder med over 35 ansatte.
Det førte til kritik fra mange fronter, fordi Danmark netop er præget af mange små virksomheder.

- Det er væsentligt at det bliver for virksomheder med over 10 ansatte. Det vil give et mere retvisende billede, fordi Danmark er et land med mange små virksomheder, siger Birgitte Jensen.

- Statistikker alene gør det naturligvis ikke, men uden statistikker er der ikke noget grundlag for at følge løn-udviklingen, dokumentere lønforskellene og bede arbejdsgiverne forklare sig. Det vil en del af dem have svært ved uden at overtræde den danske ligelønslov, som jo foreskriver lige løn for lige arbejde.

- Derfor er det et godt redskab hen mod at få den ligeløn der bør være en selvfølge i et moderne samfund som det danske, slutter Birgitte Jensen.

En analyse fra LO og DA viser at mænd i gennemsnit tjener 15 procent mere end kvinder. Omkring fem procent af den forskel kan ikke forklares med uddannelser og jobtype. Det skyldes udelukkende køn.

På europæisk plan er forskellen 16 procent.
Både Spanien og Portugal er foran Danmark når det gælder ligeløn.

Relevant information

http://www.kommunikationogsprog.dk


Pressekontakt


Firma

Forbundet Kommunikation og Sprog
Skindergade 45-47
1019 København K, Danmark

  3348 8955

http://www.kommunikationogsprog.dk

Modtag nyheder fra Forbundet Kommunikation og Sprog på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater