Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/09-05   -   Pressemeddelelse

Kommunikations - og sprogeksperter samles for en dag

Fagforbund og sprogselskab går sammen om et forum hvor en snes af de største kapaciteter inden for kommunikation og sprog samles. Samme dag uddeles to sprogpriser.

Omkring 20 af de største kapaciteter inden for kommunikations - og sprogområdet i Danmark markerer den europæiske sprogdag på "Kommunikations - og sprogforum 2005" torsdag 6. oktober i FUHUs konferencecenter i Fiolstræde i København. Samtidig uddeler Annemarie Holm, international rådgiver i CIRIUS, Undervisningsministeriet, "Den Europæiske Kvalitetspris for Sprog 2005", og formanden for Forbundet Kommunikation og Sprog, Birgitte Jensen, uddeler Oversætterhuset A/Ss nyindstiftede sprogpris.

Fællesnævneren for de mange oplæg er kommunikation og sprog, men oplægsholdernes indfaldsvinkler til de to områder er meget forskellige.

En oplægsholder tager fat i A. P. Møllers retoriske strategi, en anden fortæller om krisekommunikation, og en tredje tager et skridt ind i fremtiden og stiller skarpt på oversættelsesteknologi.

Foruden de mange oplægsholdere vil der være stande fra en snes virksomheder og organisationer der arbejder med kommunikation og/eller sprog.

Kommunikations - og sprogdagen henvender sig til alle der arbejder professionelt med kommunikation og sprog samt deres arbejdsgivere.

Det er tredje gang arrangementet finder sted. Sidst var for to år siden hvor der var over 4.000 besøgende.

Det er Forbundet Kommunikation og Sprog der sammen med Dansk Selskab for Fagsprog og Fagkommunikation arrangerer dagen.

Relevant information

http://www.kommunikationogsprog.dk/forum2005


Pressekontakt


Firma

Forbundet Kommunikation og Sprog
Skindergade 45-47
1019 København K, Danmark

  3348 8955

http://www.kommunikationogsprog.dk

Modtag nyheder fra Forbundet Kommunikation og Sprog på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater