10/05-06
-
Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren inviteres til ledighedssamtaler
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen får nu chancen for personligt at opleve om de ledige er villige til at tage arbejde ved at deltage i vejledningsmøder med ledige.
Beskæftigelsesministeren er inviteret til at deltage i vejledningsmøder med ledige medlemmer af Forbundet Kommunikation og Sprogs arbejdsløshedskasse - enten i Århus eller i København.
Ministeren vil her få mulighed for begge steder at overvære samtaler med op til 40 ledige i løbet af en dag.
- Invitationen sker med baggrund i den bekymrende udvikling som debatten ind imellem tager når der diskuteres lediges villighed til tage arbejde samt arbejdsløshedskassernes rolle. Derfor tilbyder vi nu ministeren mulighed for personligt at opleve de lediges indstilling, siger formanden for Forbundet Kommunikation og Sprogs arbejdsløshedskasse, Birgitte Jensen.
Indholdet ved møderne er blandt andet rådighedsforpligtigelsen, jobplaner, kontakt til AF og eller Anden Aktør, CV-banken og AF-Jobnet, kurser og uddannelse.
Relevant information
http://www.kommunikationogsprog.dk