22/05-06
-
Pressemeddelelse
Legater på 25.000 til to fra Århus
Souzane Khalidan, studerende på Aarhus Universitets Teologiske Fakultet, og Inger Lolck Madsen, der læser cand.ling.merc. på Handelshøjskolen i Århus, blev årets modtagere af Forbundet Kommunikation og Sprogs studielegater på 25.000 kroner.
Souzane Khalidan læser BA på Arabisk sprog og islamisk, og det er hendes ønske at blive mellemøstekspert og styrke det mediemæssige samarbejde mellem Danmark og Mellemøsten, samt sikre medierne en aktiv rolle i den demokratiske proces.
Det andet legat er tilfaldet Inger Lolck Madsen der læser cand.ling.merc. på Handelshøjskolen i Århus. Inger Lolck Madsen har arbejdet med projektstyring og kommunikation, og ønsker at arbejde med kulturelle begivenheder i privat eller offentligt regi.
Inger Lolck Madsen har blandt andet deltaget i events i Århus som, Verdensbilleder i Århus i 2000, og, Et Århus i Kærlighed, i 2004. Inger Lolck Madsen har desuden deltaget i den første konference om turismekommunikation i Madrid i 2004.
Souzane Khalidan har søgt optagelse på American Learning Center i Beirut og har valgt Libanon, fordi hun er født der. Souzane ønsker gennem sit ophold at skabe kontakt mellem Aarhus Universitet og American Learning Center for at give andre interesserede studerende fornøjelsen af at rejse til Libanon.
Inger Lolck Madsen er i øjeblikket på praktikophold ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles og arbejder med projektledelse, kommunikation og multilaterale kulturprojekter.
Relevant information
http://www.kommunikationogsprog.dk