22/10-08
-
Pressemeddelelse
Ph.d.-pris for afhandling om nyhedsbreve
Adjunkt og ph.d. Anne Grethe Julius Pedersen fra Aalborg Universitet modtager Forbundet Kommunikation og Sprogs ph.d.-pris 2008 for afhandlingen "Genreanalyse af Investor Relations (IR) Newsletters. "
Anne Grethe Julius Pedersen har undersøgt, hvad der adskiller nyhedsbreve fra andre beslægtede genrer.
I undersøgelsen er der analyseret 117 investor-nyhedsbreve fra virksomhederne BASF, Bayer, Degussa, K+S og Schering.
På baggrund af undersøgelsen har Anne Grethe Julius Pedersen kortlagt investor-nyhedsbrevenes sprogbrug, funktion og opbygning og konkluderer, at IR-nyhedsbreve kan betragtes som en selvstændig genre med fælles kommunikative formål og genkendelige genrekonventioner.
Med afhandlingen har Anne Grethe Julius Pedersen bidraget til større viden om en række kontekstuelle og sproglige faktorers betydning for virksomheders kommunikation med investorer. Endvidere danner afhandlingen grundlag for forskningsbaseret undervisning i genreteori inden for feltet international virksomhedskommunikation.
Prisen overrækkes ved et arrangement 27. november i København.
Relevant information
http://www.kommunikationogsprog.dk