Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/07-11   -   Pressemeddelelse

Se automatiseret svejsning og prøvning på hi[11]

På FORCE Technologys stand D-3230 udstiller vi del af et vindmølletårn. Vi demonstrerer vores udstyr til automatiseret pulversvejsning (OPAU Optimal Automatisering) og til efterfølgende automatiseret NDT undersøgelse af svejsningen (FUWI Fast Ultrasonic Welding Inspection).

Se automatiseret svejsning
FORCE Technology har mange års erfaring med mekaniseret og automatiseret svejsning, og derfor kan vi på hi[11] vise og demonstrere vores pulversvejsesystem OPAU, som muliggør svejsning af eksempelvis vindmølletårne uden operatørovervågning. OPAU har netop modtaget tre stjerner som Danmarksnyhed på hi[11].

Systemet er baseret på lasersensorer og matematiske modeller, som sammenligner svejsefugens geometri med optimale svejseparametre og samtidig sikrer korrekt positionering af tilsatsmaterialet. Systemet sikrer hermed en mere ensartet kvalitet og større produktivitet i forhold til de metoder, som traditionelt benyttes.

Nedbring omkostninger til prøvning
Vi viser også en hurtig, effektiv og dokumenteret undersøgelse af svejsninger på vindmølletårne (FUWI). Brug af automatiseret prøvning giver både bedre kvalitet og bedre økonomi. Ved at automatisere øges kvaliteten af undersøgelsen, der samtidig dokumenteres 100 %. Teknologien reducerer tårnfabrikantens omkostninger til prøvning radikalt. Med den tilhørende forretningsmodel kan tårnfabrikantens faste omkostninger til NDT omlægges 100 % til variable omkostninger.

Information om EUROCODE
Med introduktionen af EUROCODE 3 og EUROCODE 9, som blandt andet fastlægger krav til svejsning og NDT af stål- og aluminiumskonstruktioner i henhold til Bygningsreglement 2008, blev der opstillet nye krav til producenterne vedrørende udførelse af svejsearbejde.
På vores stand på hi[11] er der mulighed for at høre om de krav til dokumentation, materialer, kvalitetsstyring af svejsearbejder, kvalifikation af svejseprocedurer/ svejsepersonale og inspektion, som EUROCODE-serien stiller.

På messen kan du desuden få FORCE Technologys svejsenøgler, som giver et overblik og introduktion til "Certificering af svejsere og svejseoperatører", "Kvalitetsstyring af svejsearbejdet iht. ISO 3834", "Udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner" samt "Svejseprocedureprøvning".

Relevant information

http://www.forcetechnology.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby , Danmark

  +45 43 26 70 59

http://www.forcetechnology.com

Modtag nyheder fra FORCE på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater