Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/05-13   -   Pressemeddelelse

FORCE Technology overtager Grønvold & Karnov A/S

FORCE Technology overtager alle aktiviteterne i Grønvold & Karnov A/S med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2013. Grønvold & Karnov A/S har eksisteret siden 1986, og virksomheden er den førende specialist indenfor leverancer af systemer og produkter til katodisk beskyttelse af stål i betonkonstruktioner.

"Vi ser rigtig gode synergieffekter med FORCE Technologys eksisterende betonaktiviteter med overtagelsen af Grønvold & Karnov, da begge firmaer sælger måleudstyr til overvågning af armeringskorrosion", udtaler administrerende direktør Ernst Tiedemann fra FORCE Technology. "Fremover kan vores kunder drage nytte af vores samlede og enestående ekspertise, der rækker fra vurdering af betonkonstruktioners tilstand, systemer til overvågning af armeringskorrosion og ikke mindst systemer og produkter til katodisk beskyttelse af stål i beton", fortsætter han.

Grønvold & Karnovs datterselskab i England indgår også i FORCE Technologys overtagelse, og de eksisterende samarbejdsaftaler med Japan og Saudi Arabien fortsætter også uændrede. Dermed styrker opkøbet FORCE Technologys globale tilstedeværelse, da Grønvold & Karnov har et stærkt netværk på eksportmarkederne, og deres produkter sælges og anvendes på alle kontinenter.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til divisionschef Ernst C. Kristensen på telefon 43 26 70 00.


Relevant information

http://forcetechnology.com


Pressekontakt


Firma

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby , Danmark

  +45 43 26 70 59

http://www.forcetechnology.com

Modtag nyheder fra FORCE på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater