10/03-14
-
Pressemeddelelse
FORCE Technology taler om test og korrosion i olie- og gasindustrien på CORROSION 2014
FORCE Technology holder to indlæg på CORROSION 2014 den 9. - 13. marts 2014 i San Antonio, Texas.
Både Lisbeth Rischel Hilbert og Troels Mathiesen holder indlæg på NACE konferencen, og Lisbeths indlæg "Investigation into Underdeposit Corrosion in Halfdan Production Tubulars", som er skrevet sammen med Mærsk Olie og Gas, handler om korrosion under tykke belægninger i stålrør til olieproduktion.
Mange faktorer kan resultere i grubetæringer under belægninger
Afhængig af brøndmiljø, injektionsvand, formationsvand og mikrobiel aktivitet, kan der i særlige tilfælde dannes kloridholdige korrosionsprodukter under sulfidrige belægninger.
Undersøgelsen sandsynliggør, at kombinationen af den kloridholdige "grønne rust" og jernsulfider kan forårsage grubetæringer under belægningerne. Resultaterne er samlet i en korrosionsmekanisme, der integrerer effekter af udvikling af miljø, belægninger og korrosionsangrebet.
Korrosionstest til prækvalifikation i olie- og gasindustrien
Troels Mathiesen taler om "Challenges in Pre-Qualification Corrosion Testing of CRAs based on ASTM G48", og det handler om korrosionstesten ASTM G48-A, som ofte anvendes til prækvalifikation af korrosionsbestandige legeringer og svejsninger til olie- og gasindustrien.
Emner kan dumpe uden grund og både fordyre og forsinke projektet
De forskellige olieselskaber har varierende testmetoder og acceptkriterier, og testmetoderne lader detaljer være op til prøvningslaboratorierne, og dette kan få afgørende betydning for resultatet. Måske dumper emner uden grund, og det både fordyrer og forsinker projektet. Der anvises metoder så sådanne tvivlsituationer undgås.
Relevant information
CORROSION 2014
http://events.nace.org/conferences/c2014/welcome.asp