Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/09-14   -   Pressemeddelelse

5 præsentationer ved EUROCORR 2014



FORCE Technology har 5 indlæg på EUROCORR 2014, som afholdes fra 8.-12. september i Pisa i Italien. Hovedtemaet for dette års konference er: "Forbedring af materialers holdbarhed: fra kulturarv til industriel anvendelse".

Anders Rosborg Black præsenterer emnet "Holdbarhed på malingsoverflade reparationssystemer til offshore service". Han bedømmer effekten af forskellige forbehandlingsmetoder, malingstyper og -systemer til offshore vindmøllefundamenter. Formålet er at opnå større viden om offshore overfladereparationssystemer for at hjælpe vindmølleejere med at kunne fastsætte overfladereparationsprocedurer, igen for at kunne opnå betydelige besparelser på driftsomkostningerne.

Brintinducerede spændingsrevnedannelsestests til offshore vindmølle monopile fundamenter
Hovedtemaet i Ditte Bangsgaard Kjeldsens indlæg vil være brintinduceret spændingsrevnedannelses tests (HISC) til offshore vindmølleparkers monopile fundamenter. Formålet er at udvikle tests til screening for risikoen for HISC for nye materialer og svejseprocedurer og at resultaterne kan anvendes som et værktøj til at sikre længere levetid på offshore vindmøllefundamenter.

Et nyt værktøj til CP inspektion
Jens C. Werenskjold præsenterer et nyt stykke værktøj til avanceret CP inspektion, som er blevet udviklet af FORCE Technology Norge. Sensoren, kaldet FIGS, giver mulighed for at kunne måle strømtæthed på konstruktioner og anoder. Målenøjagtigheden og opløsningen af FIGS bevirker, at sensoren kan bruges til at finde meget små overfladefejl på rørledninger og kritiske konstruktioner, inklusive nedgravede forsyningslinjer.

CP design på indvendige komponenter
Dette indlæg præsenteres af Harald Osvoll. CP-design er ikke let på indvendige komponenter. De eksisterende standarder dækker ikke området, og der er begrænset plads til transport af strøm. Indlægget behandler de udfordrende faktorer gennem CP modellering og praktiske beregninger.

Erfaring med korrosionsovervågning
Sidst, men ikke mindst, præsenterer Paul Chess indlægget "Brug af korrosionsovervågning og om nødvendigt katodisk beskyttelse for levetidsforlængelse på nedsænkede armerede betonkonstruktioner". Dette indlæg diskuterer struktureret tilgang til levetidsforlængelsesteknik inklusive udfordringer og erfaringer. Resultaterne af disse analyser skal bruges i nye projekter så som Femern Bælt-forbindelsen, fra Danmark til Tyskland, hvor alle former for katodisk beskyttelse overvejes i den foreløbige design-fase.




Relevant information

EUROCORR 2014
http://www.eurocorr2014.org/


Billeder


Pressekontakt


Firma

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby , Danmark

  +45 43 26 70 59

http://www.forcetechnology.com

Modtag nyheder fra FORCE på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater