Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/06-11   -   Pressemeddelelse

Feminin opstand hos Ford

Filmen 'Det stærke Køn' har netop nu premiere i Nordisk Films biografer over hele landet

Ringe løn og elendige arbejdsforhold på en bilfabrik i England i 1968.

Det er den historiske ramme for en fortælling om en gruppe hårdtarbejdende - og svedende - kvinder i den britiske film 'Det stærke Køn', som netop har haft premiere i Nordisk Films biografer over hele landet.

Den britiske instruktør Nigel Cole, som blandt andet står bag 'Calender Girls' og 'A lot like love', har med 'Det stærke Køn' skabt et varmt og humoristisk drama om feminin opstand i en tid, hvor kvinder, som den naturligste ting af verden, blev behandlet som andenklasses arbejdskraft.

Filmen tager afsæt i virkelige begivenheder på Ford Motor Companys fabrik i byen Dagenham i Essex i England og beskriver, hvordan en gruppe kvindelige syersker gør oprør - ikke blot mod deres arbejdsgiver, men også mod hele den mandschauvinistiske kultur, der gennemsyrer fagforeningen og det britiske samfund. Det er en benhård kamp, som sætter kvindernes integritet, ansvar og mod på prøve.

Filmen en udviklingshistorie, der ikke blot portrætterer en håndfuld handlekraftige kvinder fra den britiske arbejderklasse, men fortæller om kvindekampens spæde ungdom.

Ford Motor Company har støttet produktionen af filmen ved at give adgang til virksom-hedens historiske arkiver og stillet gamle Ford-modeller til rådighed, hvilket i sig selv vidner om, hvor meget der er sket på seneste 40 år. I dag er Ford Motor Company bredt anerkendt for sin ligestillings-politik og kan, i Danmark, prale af at have flere kvindelige chefer end gennemsnittet .

Netop nu afholder Fords forhandlere konkurrencer, hvor du har mulighed for at vinde billetter til filmen 'Det stærke Køn'.

# # #

Læs mere om Fords Diversity policy: http://corporate.ford.com/careers/north-american-careers/diversity

Mere information om filmen Det stærke Køn: http://www.sonyclassics.com/madeindagenham/#/home/

Se trailer til filmen "Det stærke Køn": http://www.sonyclassics.com/madeindagenham/#/trailer/

Relevant information

http://www.ford.dk


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire