Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/07-11   -   Pressemeddelelse

Ny sporty Ford Fiesta med 134 sprælske heste under hjelmen

Ford Fiesta Sport Street Edition - ny Fiesta med skarpere former og præstationer

Den er skabt til at blive bemærket, hvad enten den cruiser gennem byen eller bider skeer med de store på motorvejen. Den nye Ford Fiesta Sport Street Edition er den hidtil skarpeste udgave af seneste Fiesta-generation - udvendig, indvendig og under motorhjelmen.

134 hk og et moment på 160 Nm. Det er tal, der vidner om, at seneste version af den nye Fiesta er lidt mere end bare et praktisk transportmiddel. Med en optimeret gearkasse og et nyt udstødnings-system, sender den 1,6 liter store Ti-VCT benzinmotor Fiestaen afsted hurtigere end de fleste andre hverdags-biler i miniklassen. 0-100 km/t nås på blot 8,7 sekunder og nålen kan fortsætte hele vejen til 195 km/t.

Men det er ikke kun præstationerne, der gør den nye Ford Fiesta Sport Street Edition til noget særligt. Sideskørter og markante spoilere for og bag er med til at understrege Fiestaens sporty kinetic design, ligesom den sølvfarvede frontgrill, lavt placerede tågelygter og det heftige dobbelte udstødningsrør gør det helt tydeligt, at dette ikke er en hvilken som helst Fiesta. 17" alufælge i farven Panther Black fuldender udtrykket.

Det natsorte farvetema med sølv elementer fortsætter indenfor i læderkabinen. De sorte sports-lædersæder med syninger i sølv, sikrer komfortabel og optimal støtte - og det kraftige læderrat er i stil med håndbremse og gear-knop holdt i sort læder. Instrumentpanelet er et mix af blank og mat sort finish og i bunden fuldender de blanke alu-pedaler stilen

Aircon med automatisk temperaturstyring sikrer en konstant behagelig kabinetemperatur. USB er standard og giver mulighed for forbindelse til et væld af eksterne medier. De musikalske oplevelser er sikret med et audio-system, der blandt andet byder på i alt seks højttalere, med nye såkaldte tweeter-højttalere i dørene. Som noget nyt er der desuden mulighed for at vælge DAB-radio.

Den nye Ford Fiesta Sport Street Edition er den foreløbige kulmination på en 35 år lang historie om Ford Fiesta, som er en af de populæreste modeller Ford nogensinde har produceret. Siden 1976 har Ford solgt næsten 14 millioner Ford Fiestaer i hele verden.

Den nye Ford Fiesta Sport Street Edition fås fra kr. 235.750 eksklusiv levering og kan bestilles hos Ford forhandlere i Danmark fra dette øjeblik.

Relevant information

http://www.ford.dk


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater