Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/10-11   -   Pressemeddelelse

Ford vinker farvel til Bilka-buler

Fords nye Dørkantbeskytter forhindrer buler og ridser på parkeringspladsen

Europa er hjemsted for nogle af verdens mest trange gader og smalleste parkeringspladser. I den forbindelse følger ridser og buler på dørene med som en naturlig, men bekostelig del af det, at have bil.

Nu introducerer Ford en ny feature, der har til formål at forhindre de småskader, der kan opstå ved parkering.

Dørkantbeskytteren lanceres i Danmark på Ford Focus fra februar 2012.

Systemet aktiveres automatisk når døren åbnes. En beskyttende flap skjult i bildøren, springer frem i løbet af en brøkdel af et sekund og agerer buffer mellem bildør og bilen der er parkeret ved siden af. På den måde forhindres skader på lak og karrosseri.

Dørkantbeskytteren bliver en del af de innovationer, hvor vi vil høre kunder sige: "Hvorfor har ingen tænkt på det før?" siger Matthias Tensing, ingeniør i Ford Europa. Især forældre med børn på bagsædet og de, som ofte parkerer på trange parkeringspladser vil hurtigst opleve fidusen i Dørkantbeskytteren.

En europæisk undersøgelse lavet af Ford viser, at 72 procent af de familier som har bil, har oplevet skader på bildørene. Udgifterne til udbedring af en bule i bildøren, kan hurtigt koste over 2.000 kroner.

Spanske bilejere er dem, som oftest oplever skader på bildørene. Fords undersøgelse angiver at 83 procent af de spanske bilejere oplyser, at de har oplevet disse parkeringsskader. Mest forsigtige er de engelske bilister, men selv her rapporterer 53 procent, at de har oplevet buler og ridser på dørene.

De små skrammer og ridser, der skyldes at bildøren rammer ind i noget ved åbning - eller en anden der har gjort skade på ens bildør, kan være frustrerende. Skaderne er ofte for små til, at det kan betale sig, at melde skaden til forsikringen, men det er samtidig dyrt at få udbedret disse skader for den enkelte bilejer.

"Fords nye Dørkantbeskytter er en gennemtænkt nyskabelse der forhindrer småskader på bildørene. Enhver feature, der reducerer risikoen for skader på egen eller andres bil fortjener anerkendelse - og især en som denne, der fungerer så effektivt, er bemærkelsesværdig", udtaler Matthew Avery, crash and safety research manager hos Thatcham, UK Motor Insurance Repair Research Centre.

Relevant information

http://www.ford.dk


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater