29/11-12
-
Pressemeddelelse
Topkarakter til Ford i Euro NCAP crash test
Ford Fiesta og Ford Kuga er hver især netop tildelt de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crash test. Yderligere kan Ford som den første bilproducent, smykke sig med hele seks Euro NCAP Advanced udemærkelser for avancerede sikkerhedsteknologier. Det gør Ford til det mest sikkerheds-hædrede bilmærke.
Den anerkendte test-institution, Euro NCAP, har netop tildelt Ford særlige udmærkelser for sikkerhedsteknologierne Ford MyKey og SYNC med automatisk nødopkald . De to nye stjerner kommer oven i de fire, Ford allerede har høstet for teknologierne Active City Stop, Driver Alert, Forward Alert og Lane Keeping Aid. Dermed er Ford det eneste bilmærke, der kan smykke sig med hele seks Euro NCAP-stjerner for avancerede sikkerheds-teknologier.
Efter omfattende crash-tests, har Euro NCAP ligeledes tildelt de maksimale fem stjerner til henholdsvis den nye Ford Kuga og den nye Ford Fiesta. Kuga'en scorede 88 procent i generel sikkerhed, hvilket er den højeste score, der nogensinde er tildelt en mellemstor SUV.
Ford MyKey og SYNC med automatisk nødopkald bliver tilgængelig i den nye Ford Fiesta, som lanceres i Danmark lige efter nytår. Det er usædvanligt, at denne type sikkerhedsteknologier nu også bliver tilgængelig i små, økonomiske biler - og det er en væsentlig årsag til, at Euro NCAP har valgt at hædre Ford.
Far, må jeg låne bilen...?
MyKey-teknologien i den nye Fiesta gør det muligt for forældre at lægge restriktioner på podernes kørsel. Systemet gør det for eksempel muligt at begrænse Fiesta'ens tophastighed og maks. volumen på bilens audio-anlæg. Samtidig bliver der gjort opmærksom på lav brændstofbeholdning i ekstra god tid, ligesom systemet blokerer for at den unge bilist kan slå bilens øvrige sikkerhedssystemer fra. Og skulle selen blive glemt, ja så er der heller ikke noget musik på anlægget.
SYNC med automatisk nødopkald, som også er tilgængelig i den nye Ford B-MAX, Focus, C-MAX, og den nye Kuga, er et nødopkalds-system, der fungerer i over 40 europæiske lande. Ved hjælp af GPS og mobil-nettet, kalder systemet automatisk direkte op til en alarmcentral (112) via en Bluetooth-forbundet mobiltelefon. Systemet bliver aktiveret, hvis én eller flere af bilens airbags bliver udløst eller hvis brændstoftilførslen til motoren bliver afbrudt.
Udover SYNC med automatisk nødopkald og Active City Stop, kan den nye Kuga også fås med Blind Spot Information System, som er et overvågningssystem, der holder øje med det, der kan være svært at se. En lille advarselslampe i sidespejlet gør føreren opmærksom på medtrafikanter i den blinde vinkel.
Den nye Ford Fiesta scorede 83 procent i generel sikkerhed, 91 procent for fører og forsædepassager og 86 procent for børnesikring. Mere end 50 procent af Fiestaen er konstrueret i specielt højstyrke-stål, hvilket er medvirkende årsag til det gode resultat i Euro NCAP's crash-tests med de maksimale fem stjerner.
-Det kræver noget særligt at opnå fem Euro NCAP-stjerner efter de nyeste regler, fastslår Euro NCAP's generalsekretær Michiel van Ratingen. Fiesta og Kuga er fremragende eksempler på hvor langt man kan nå med innovativt design og intelligente teknologier.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company's automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford's products, please visit www.fordmotorcompany.com.
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 - the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.
Relevant information
http://www.ford.dk
Firma
Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup,
Danmark
43 48 07 00
40 32 82 68
http://www.ford.dk