Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-13   -   Pressemeddelelse

Ford ecoboost 1,0 kåret til årets bedste motor - igen

Ford ryddede bordet ved prestigefyldt international konkurrence med højeste score i konkurrencens 15-årige historie

Fords bomstærke mini benzinmotor - EcoBoost 1,0 - er endnu engang blevet kåret til verdens bedste motor. EcoBoost 1,0 blev en suveræn vinder, da 87 dommere fra 35 lande kårede den til 'International Engine of the Year 2013' for det ansete britiske motormagasin Engine Technology International Magazine.

Dermed gentog Fords EcoBoost 1,0 kunststykket fra sidste år og opnåede samtidig den højeste score, der er tildelt i konkurrencens 15-årige historie.

EcoBoost 1,0, som blev introduceret i Ford Focus sidste år, kombinerer direkte indsprøjtning, turbo og variabel ventilstyring til at opnå optimal brændstoføkonomi uden at gå på kompromis med et særdeles dynamisk kraftoverskud. Motoren vandt tilmed også i kategorien 'bedste motor under én liter'.

De 87 motorjournalister fra 35 forskellige lande i dommerpanelet lagde især vægt på prisvinderens dynamik, effekt, økonomi, raffinement og Fords evne til at implementere avanceret motor-teknologi i en kompakt motor.

-Hvem ville nogensinde have troet på det? En ét-liters motor, der har det hele - stærk, brændstoføkonomisk, ren og i den absolutte letvægtsklasse. Det er et mesterværk, fastslog den britiske motorjournalist Peter Lyon i forbindelse med prisuddelingen.

-Det er meget sjældent man opnår et virkeligt gennembrud, når det handler om en moden teknologi som forbrændingsmotoren. Men det er virkelig lykkedes for teamet bag Fords EcoBoost 1,0. Man er simpelthen nødt til at testkøre en Ford-model med EcoBoost 1,0 for at blive overbevist om at en lille, 3-cylindret motor virkelig kan levere den form for brændstoføkonomi og kraftoverskud, siger vicedirektør i Fords internationale motor-division, Joe Bakaj.

Ford EcoBoost 1,0 har ligeledes vundet the International Paul Pietsch Award 2013 for teknologisk innovation, Dewar Trophy fra the Royal Automobile Club i Storbritanien og Breakthrough Award i det populære amerikanske magasin Popular Mechanics.

Med op til 21,3 km/l leverer Ford Focus EcoBoost 1,0 med 100 hk klassens bedste brændstoføkonomi og CO2-udledningen er med 109 gram pr kørt kilometer tilsvarende beskeden. I 125 hk udgaven er tallene henholdsvis 20 km/l og 114 g/km.*

EcoBoost-motoren er også populær blandt Fords kunder i Europa, idet Ford Focus EcoBoost 1,0 tegnede sig for næsten hver fjerde solgte Ford Focus blot en måned efter at Focus'en med den nye prisvindende motor kom på markedet sidste år.

Ford Europa planlægger at tredoble produktionen af modeller med EcoBoost-motorer frem mod 2015. Hovedparten vil være med den nye sparsommelige prisvinder under motorhjelmen.

I dag er det muligt at få prisvindende motor-teknologi i Ford Fiesta, Ford B-MAX, Ford Focus, Ford C-MAX og Ford Grand C-MAX. I fremtiden vil den lille kraftkarl også være at finde i Ford Mondeo, i Ford Transit Connect og Ford Transit Courier.

Læs mere og download fotos om Fords prisvindende teknologi i 1,0 EcoBoost motor her:
http://ecoboost.fordmedia.eu/enhanced.htm

*Alle tal for brændstoføkonomi og CO2-udledning stammer fra officielt godkendte tests i overensstemmelse med EU Direktiv 93/116/EC. De benyttede tal for brændstoføkonomi er baseret på European Fuel Economy Directive EU 80/1268/EEC og vil adskille sig fra resultater af tests andre steder i verden.

Relevant information

http://www.ford.dk


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater